78 / 537
68
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
udstillede. Under de utrygge Forhold omkring 1663, da
Kastellet byggedes, og hvor man gav det Udseende af,
at der var Fare for Overfald fra Sverrigs Side, steg Vagt
styrken saa stærkt, at man ligesom tidligere krævede
Vagttjeneste af Byens Borgere. Paa Slottet skulde der
Nat og Dag være en vagthavende Kaptajn1), som »bey
Verlust Ehre, Leib und Erbens« skulde paase, at der til
Slotsvagt kun udtoges de bedste Folk, og at ingen uved
kommende kom ind paa Slottet. løvrigt skulde han være
til Raadighed for Hofmarskallen, hvem Slotsvagterne
var underlagt.
Garnisonen skulde være klar til at træde an paa Allarm-
pladserne, naar der blev blæst eller skudt, og af de i Byen
garnisonerede 4 Rytterkompagnier skulde daglig 60 Heste
kommanderes paa Vagt. Heraf skulde
8
Heste staa paa
Amagertorv,
12
afsiddede Ryttere med Karabin paa Slots
broen saa længe, til Porten var lukket, Resten var Vagt
reserve bag Slottet og skulde sende Patrouiller gennem
Gaderne.
Paa Frederik IIFs Tid havde man kun een Vagtparade,
Garnisonsvagtparaden, der trak op Kl. 7 Form. om Som
meren og Kl. 9 om Vinteren. Der stilledes paa Vandkun
sten, hvor Mandskabet blev efterset og inddelt. Marchen
gik til Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvorfra de
andre Vagter detacheredes.
Vagtinspektøren var en Oberstløjtnant eller Major, der
havde sin Kommandostation i Kastellet, og som til In
spicering af Vagter og Poster havde et Par subalterne Of
ficerer til Raadighed som Dag- og Natronder. Hovedvag
ten og Portvagterne var Officersvagter, de andre Under
officersvagter.
Først da Livregimentet i 1684 ophøjedes til Livgarde
til Fods og fik samme Rang og samme Privilegier som
*) Garnisonsjournal, Hærens Arkiv.