76 / 537
66
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
salen og i Drabantsalen var Vagter af Drabanter og Hest-
gardere, at en Soldatervagt var opstillet neden for T rap
perne og Borgstuen, og at der udfor Forgemakket var
en Dobbeltpost af Drabanter.
Efter dette maa Livgarden have haft sin Hovedvagt i
Riddersalen (i Vagtordonnancen af 1650 kaldes den »Slot
tets Paradesal«) og i alt Fald have haft Poster nedenfor
Trapperne og udfor Borgstuen, sandsynligvis ogsaa andre
Steder. Naar Hestgarden kun bestod af 120 Mand, og
der heraf skulde afgives Folk til Oppassere, Ordon
nancer, til Vartning og Røring af Hestene m. m., kan
den daglige Vagtafgivelse næppe have været stort over
c. 18 Mand, hvad der svarer til
6
Enkeltposter eller 3
Dobbeltposter.
Der nævnes i Taffellisterne ikke nogen vagthavende
Officer, og Vagtkommandørerne har da i Frederik IIFs
Tid sikkert kun været Underofficerer. Derimod deltog
baade Drabanthauptmanden og Livgardens Chef, Oberst
Arenstorf, begge i Hofkavallerernes Taffel1).
København var dengang en Fæstning, og overalt stod
der Poster ved Portene, Raveliner, Bolværk o. s. v. samt
om Vinteren tillige paa Voldene, for at forhindre de hver
vede Soldater i at desertere over de tilfrosne Fæstnings-
grave. Tillige var der udstillet Honnørposter udenfor de
fremmede Ambassadørers og Landets fornemme Embeds-
mænds Boliger.
Vagterne deltes ligeligt mellem Livregimentet og Gene
ral Riises Regiment, men i sin Egenskab af Livregiment
fik det første tillige Slotsvagten. Denne bestod i 1663 af
en Capt. d’armes (Underofficer med Korporals Rang,
Vaabenmester), 1 Korporal og 18 Mand2). Slotsvagten
b I 1698 var baade Hestgardens og Fodgardens Slotsvagter under
Kommando af en Kaptajn, thi 18A d. A. resolverede Kongen, at
den paa Slottet værende Kaptajn af Garden til Fods kan ligesom
Ritmesteren af Garden til Hest komme til Hoffet.
2) Garnisonsjournal, Hærens Arkiv.