Hof og Hofliv under Kong Frederik III
65
der, en westphalsk Adelsmand, f. 1630, der sidst havde
tjent i Oberst Hans Friises Regiment. Han var gift med
den som »den onde F ru Merete af Lindersvold« kendte
Merete Sophie Urne, der var en Datter af den i 1649 af
døde Rigsmarsk Jørgen Urne. En af hendes Søstre var
gift med Kaptajn Holger Mormand ved Kongens Livre
giment, og en anden var 1659 hemmelig gift med Ulrik
Frederik Gyldenløve. Det har altsaa næppe manglet Ma
joren paa Fortalere til den fornemme nye Stilling.
Ved de store Fyrstemodtagelser er det fremtidig baade
Drabantgarden og Hestgarden, som danner den fornem
ste Ramme om Kongens og Dronningens Personer, Hest
garden i sin røde Uniform med Kongens Navnetræk i
Guld paa venstre Skulder, Drabantgarden i røde, hvide
og gule Farver. Al Eskorte udenfor Slottet tilkom na tu r
ligvis den beredne Livgarde, men Side om Side med Dra
banterne havde Garderne ogsaa Vagterne i Slottet.
Disse to Korps dannede Kongens egentlige Livgarde, og
Livregimentet var endnu paa dette Tidspunkt kun at be
tragte som et Eliteregiment indenfor Hæren.
Om Vagterne paa Københavns Slot fra den Tid ved
man kun saare lidt og ligeledes om hele Vagtceremoni
ellet. Først fra 1682 foreligger en kgl. Befaling for Hon
nørafgivelse af Vagter og Poster og fra 1686 en virkelig
Vagtordonnance, altsaa først efter at Livregimentet er op
højet til Livgarde til Fods.
De fornemste Poster besattes af Drabanterne og Hest
garden. Af de første var 12 Mand daglig paa Vagt. Af
disse udstilledes en Dobbeltpost i Portstuen, en Dobbelt
post udfor Kongens Forgemak, den saakaldte Bivagt,
medens de øvrige
8
Mand dannede to Afløsninger og
havde Vagtlokale i Drabantsalen, den saakaldte Hoved
vagt.
Af Kongens foranførte udaterede Dagsbefaling angaa-
ende Lakajernes Opførsel fremgaar det, at der i Ridder-




