30 / 138
over Midten af et Murfelt. Derimod staar de fire af dem, som vender mod Købma-
gergade, omtrent rettet mod Sydvest, Syd, Sydøst og Øst. Cifrene ledsages af Bogsta
verne R. F. P., som betegner Christian IV’s bekendte Valgsprog:
Regna firmat pietas,
„Fromhed styrker Rigerne“. Tre Steder er desuden Aarstallet 1643 tilføjet. Git
teret blev altsaa først opsat Aaret efter at Taarnet var blevet færdigt. Et Jernrækværk,
som har hørt til den lille Trappe, der tidligere paa Taarnets Bagside førte op til Plat
formen (se Afb. 4-—-5), var ligeledes et Værk af Caspar Fincke. Det opbevares nu i Natio
nalmuseet.
Taarnets Proportioner — Højden med Gitteret 36 m, Diameteren 15*4 m — alt
saa et Forhold som 7:3, virker behageligt paa Øjet. Afslutningen foroven med det
spinkle Gitter kan ikke være bedre; de fineste Detailler øverst oppe, hvor de tegner sig
skarpt mod Luften. Inden for Gitteret er der ca. 1880 opsat et 2 m højt Sikkerheds
gitter. Caspar Finckes Gitter var nemlig ikke betryggende mod Ulykkestilfælde eller mu
lige Selvmordsforsøg. Taarnet synes i ældre Tid at have haft en vis Tiltrækning for Selv
mordere; de behøvede ikke engang at gaa helt op paa Platformen; man kunde ogsaa
styrte sig ud af Vinduerne, som dengang kun var lukket med Luger, der ofte stod
aabne. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede skal der i Løbet af faa Aar være sket fire saa-
danne Selvmord. Konsistorium lod derfor 1833, efter Forslag af Kirkens borgerlige
Værge, Jernstænger opsætte i Vinduesaabningerne „til Forebyggelse af Ulykkestilfælde
i Fremtiden“1).
Københavns Brand 20.—23. Oktober 1728 gjorde kun ringe Skade paa Bygningens
Murværk. Taarnet, som er helt af Mur, blev uskadt; men Instrumenterne og alt hvad der
fandtes paa Platformen blev ødelagt, ligesom Universitetsbibliotheket i Kirkens Over
etage blev helt fortæret af Luerne, hvorved mange sjældne Bøger og kostbare Haand -
skrifter gik tabt. Byens anden store Brand 1795 naaede ikke det Kvartér, hvor Runde-
taarn ligger, og under Bombardementet 1807 led det heller ikke nogen Skade, skønt
Englænderne sigtede efter det.
Efter at baade Observatoriet og Universitetsbibliotheket 1861 var flyttet til deres nye
Bygninger ved Østervold og i Fiolstræde, blev Taarnet (1868—69) restaureret under
Ledelse af Stadsbygmester N. S. Nebelong, hvorefter hele Bygningen blev lagt under
Kirkeinspektionen. Ved den Lejlighed blev den øverste Hvælvingsring forandret saale-
des, at den fik fladt Loft. Opgangen til Platformen, som tidligere var ad Trappen i den
lille Udbygning paa Taarnets Bagside (se Afb. 4) havde Malling ført ad en Vindeltrappe,
som han indbyggede i den indre Cylinder. Over Trappen blev der nu opsat en lille rund
Bygning, der nærmest lignede et Skilderhus. Den blev, da det nye Folke- og Skole
x) Akademiske T idender, II, pag. 88.
27