31 / 138
observatorium blev bygget, delvis indbygget deri; Taarnets Udseende har vundet meget
ved denne Forandring.
En Istandsættelse af Taarnets Indre skete 1921 under Ledelse af Architekt
Thomas Havning. Den ujævne og slidte Brolægning i Sneglegangen af gule, paa
Kant stillede Flensborgsten blev fornyet, og den tommetykke graa Puds, som siden
Nebelongs Tid havde misprydet Hvælvingerne, og hvori de besøgende havde indridset
utallige Navne og Indskrifter, blev afhugget. Efter at dette skæmmende Dække er fjernet,
og Hvælvingerne atter dækket med et tyndt, lyst Pudslag, svarende til den oprindelige
Vægbehandling, har Taarnets Indre faaet en mere luftig og festlig Karakter. Man kan
nu ogsaa se, hvorledes den fortløbende Spiralhvælving er konstrueret; man skimter svage
Knæk i Fladen, som viser Størrelsen af den anvendte Skabelon.
Ved denne Restaurering blev der ogsaa gjort et mærkeligt Fund ved Snegle
gangens Fod. Det er et underjordisk hvælvet Kælderrum af kun et Par Alens
Bredde, som fra Kærnecylinderen strækker sig under Taarnets sydlige Del ud til Yder
muren. Det er ikke angivet paa Thuras Snit (Afb. 4) og har altsaa allerede dengang væ
ret gemt og glemt. Det blev fundet ved et rent Tilfælde, da man tog nogle Sten op af
Gulvet i det bageste af de to mørke aflukkede Rum til højre for Indgangen. Man kunde
maaske tro, at Rummet stammer fra en ældre Bygning; men det er af to Grunde usand
synligt. For det første er Tøndehvælvingen, som dækker Rummet, omhyggeligt muret af
de samme ret smaa Sten, hvoraf hele Taarnet er opbygget; og dernæst staar Rummet
i Forbindelse med Hulheder i Taarnets Sydmur, som blev fundne i flere Stokværk. Først
troede man, at det var Kaminer, da Kælderen var fuld af Aske og forkullet Træ. Men
Kaminer vilde ikke være til nogen Nytte her, da der i ældre Tid ikke var lukkede
Vinduer i Taarnet, kun utætte Træluger. Asken maa stamme fra Branden 1728. En an
den Forklaring, som dog heller ikke er sikker, er den at Hulhederne var „Hemmeligheder“,
som jo fandtes i de fleste af Renæssancetidens Bygninger, inden „Natstolen“ kom i Brug. I
saa Fald har der været en Slags offentlig Nødtørftsanstalt i Taarnet.
I 1928 overtog Københavns Magistrat Taarnets Administration paa 30 Aar.
T
a a r n e t s
Y
d r e
o g
S
t i l
.
Et Blik paa Taarnets og Kirkens Mure vil straks gøre
det klart, at vi her møder en anden Stil end den, som vi kender fra Christian
IV’s Pragtbygninger, som Frederiksborg, Rosenborg og Børsen. Sagen er den, at Kongens
Byggevirksomhed falder i to Perioder, adskilt ved de Aar (1625—29), da han deltog i
Trediveaarskrigen, hvilket som bekendt medførte mange Ulykker og ødelagde Landets
Indtægtskilder. Alt hvad han har bygget efter Freden i Lübeck, viser en mere mandig
28