201 / 203
Anmeldelser
Lise Funder: Arkitekten Martin Nyrop. Foreningen til gamle bygningers bevaring
igyg. 10 2 sider, ill. kr. 68.
Denne bog er god at have i hånden, smukt trykt hos Poul Kristensen i Herning
og med et rigt udvalg af tegninger og fotografier af arkitekten Martin Nyrops ar
bejder. Også på anden måde er bogen kærkommen. Tusinder af mennesker i K ø
benhavn har dagligt lejlighed til at glæde sig over Nyrops kendteste arbejde, K ø
benhavns Rådhus, og dog har der ikke foreligget nogen samlende behandling af
arkitekten til dette og mange andre gode huse siden Francis Beckett skrev om
ham, da han fyldte 70 i 19 19 .
Det ville være forkert at påstå, at historien om Nyrop og hans gerning i det
ganske land er skrevet med fremkomsten af denne bog. Det gør Lise Funder da
heller ikke krav på, hvorimod hun i forordet gør opmærksom på, at der er fore
taget et udvalg blandt hans bygningsværker. Det er således ikke udelukkende de
kunstnerisk set mest betydelige arbejder, der omtales, men dem som efter forfat
terens mening i særlig grad kan tjene til at kaste lys over det særegne og bane
brydende ved denne arkitekt.
I et par indledende afsnit redegøres for Nyrops vestjyske præstegårdsbaggrund
og de veje ad hvilke han finder frem til sin personlige byggestil, den national
romantiske, i kontrast til hvad »Europæerne« blandt hans kolleger stod for. Gen
nembruddet kom med den berømte udstillingsbygning, som Nyrop tegnede til in
dustri-, landbrugs- og kunstudstillingen i København i 1888. De nordiske myto
logi- og vikingetidsmotiver blandes her med indtryk fra rejsen i Norditalien få år
forinden. Københavns Rådhus behandles med særlig vægt på den indledende ar
kitektkonkurrence (1889) og Nyrops forskellige forslag til opgavens løsning. Lise
Funder peger i afsnittet om rådhuset på interessante Nyrop-synspunkter på sam
menhængen mellem helhed og detalje i denne bygning. Forhåbentlig lystgivende
for fortsatte studier af denne enestående bygning. Meget aktuelt forekommer om
talen af Rådhuspladsen, der desværre aldrig blev, hvad den skulle have været.
Forholdet til grundtvigianismen, det nationale og religiøse har fået en stærk
placering i bogen, og der gøres således meget ud af arbejderne syd for grænsen
og ved Vallekilde Højskole.
Københavns stærke befolkningstilvækst ved århundredskiftet betød bygning af
nye kirker. Her gennemgåes Nyrops to kendte bidrag Eliaskirken på Vesterbros
Torv og Lutherskirken i Randersgade. Derimod får læseren kun en enkelt sæt
ning om Landsarkivet på Jagtvej, som Nyrop byggede 18 9 1-9 2 . En væsentlig del
af dette bygningsværk står endnu i sin oprindelige version, og der mangler stadig
en analyse af denne bygnings stilmæssige sammenhæng med det senere byggede
rådhus.
2 0 1