101 / 276
x c
desorganisere de bestaaende, historisk udviklede Archiver,
istedenfor at slaae ind paa den naturlige og eneste rette
Vej til Archivvæsenets Centralisation, som heldigvis nu er
hetraadt: nemlig at samle alle Archiverne lige til den
nyeste Tid under een Bestyrelse, thi der lader sig, ifølge
Sagens Natur, aldrig opstille nogen holdbar Tidsgrændse,
hvor det historiske Archiv ophører, og det rent admini
strative begynder; og enhver Deling faaer derfor Vilkaar-
lighedens Præg og medfører alle deraf ilydende Ulemper.
Den her omtalte Bestemmelse bærer ogsaa Skylden for
store Tab, som vor Historieforskning har lidt ved den om
fattende Kassation af Archivalier, hvortil den gav Anled
ning, — Tab, som man dog først ret vil kunne oversee,
naar man faaer de forskjellige Archivers Kassationsforslag
frem. Nærværende Archiv modtog 31 December 1850
Indenrigsministeriets Ordre til efterhaanden at aflevere til
Geheimearchivet «saadanne Archivsager, der vare ældre
end 1750», og ifølge denne Ordre blev der i Efteraaret
1851 begyndt en Aflevering, der dog snart igjen maatte
standse paa Grund af Mangel paa Plads i Geheimearchivet.
Archivet var dengang opstillet paa en Maade, der i over
ordenlig Grad vanskeliggjorde enhver Oversigt, og Afle
veringen kom derfor kun til at omfatte en Del ganske
vilkaarlig valgte Sager, paa hvilke der i Keglen hverken
var Begyndelse eller Ende, idet det nemlig for en væsen
lig Del var Protocoller, ofte ganske enkelte Bind, der
havde deres rette Plads i Rækker, der endnu findes her i
Archivet, og i det Hele Sager, hvis Charakter og Betyd
ning det for en stor Del er umuligt at bedømme, før de
engang i Tiden blive førte tilbage til den Forbindelse, af
hvilken de ere udrevne. Af værdifulde samlede Kækker
overgik ved denne Lejlighed til Geheimearchivet egenlig
kun Forleningsbøgerne 1591—1666, den betydelige Sam
ling af Skjøder til Kongen, henved 900 Numere, og Sam