99 / 276
LXXNVIII
lagdes ved Ministeriets Ordre af 22 November 1849 under
dets Secrétariat9-
Medens saaledes Statsforandringen i Aaret 1.848 og
Indførelsen af en fri Forfatning i 1849 syntes at skulle
gaae endnu mere sporløst ben over Archivet end Cabinets-
revolutionerne 1772 og 1784, saa indtraf der i Aaret
1850 en Begivenhed, der, skjøndt tilsyneladende ganske
ubetydelig, dog let kunde blevet skjæbnesvanger for Ar
chivets hele Fremtid. Et fra Justitsministeriets, det tid
ligere danske Cancellis, Archiv i September 1848 udtalt
ønske om til Geheimearchivet at aflevere dem af det
gamle Cancellis Copibøger, de saakaldte Registre og Teg
neiser, der vare ældre end 1660, gav Anledning til, at
der fra Geheimearchivets Side yttredes Ønske om at er
holde disse Protocoller endnu betydelig længere ned i
Tiden, ligesom -det samtidig rejste Krav paa forskjellige
Localer i Archivbygningen, der benyttedes af nogle af de
andre Archiver, og deriblandt de to oven omtalte Assi-
stentsarchiver af nærværende Archiv.
I Anledning af
dette Krav nedsatte Indenrigsministeriet en «Commis
sion angaaende en Forbedring og Udvidelse af Gehei
mearchivets Locale». Denne Commission kom, foruden
Geheimearchivaren, nuværende Conferentsraad Wegener,
til at bestaae af Hofbygmesteren, afdøde Conferents
raad Koch, Departementscheferne: de nuværende Confe-
rentsraader Holm og Larsen, samt Justitsministeriets Ar
chivar, afdøde Justitsraad og Byfoged i Middelfart, H. P.
K. Møller, og i sin 21 Juli 1849 afgivne Betænkning
gjorde den det Forslag, at de andre Archiver skulde af
deres Localer afgive saamange til Geheimearchivet, at dette
derved fik sit Rum forøget omtrent til det tredobbelte ; og
for at motivere dette Forslag fremstillede Commissionen,
9 Ordres til Archivet Nr. 338.