95 / 276
LXXXIV
om den Agt og Ære, hvori den Tid, der indrettede dem,
holdt Fædrelandets Historie. De bestaae endnu i omtrent
uforandret Skikkelse og huse den overvejende Del af alle
Archivets Sager.
Faa Aar efter denne Forandring følte Archivar Gjøe,
der 31 Maj 1828 var bleven Kammerraad og 21 Decem
ber 1833 Justitsraad, sig saa svag, paa Grund af en til
tagende Nervesvækkelse, at han i 1837 saae sig nødsaget
til at søge sin Afsked. Han var da i en Alder af 67 Aar,
og hans Afsked blev ham bevilget ved kongelig Resolution
1 Juli 1837J) , efter at han havde tjent ved Rentekam
meret siden 22 August 1792, altsaa i 45 Aar, været ved
Archivet i 35, og i de sidste 23 som Archivar. Chri
stoffer Gjøe bør mindes med Hæder i Archivets Historie,
thi foruden at alt taler for, at han efter Omstændig
hederne i sin Embedstid har holdt alt i en tilfredsstillende
Orden, tilkommer der ham endnu den Ros, at han (som
alt ovenfor antydet) gav Stødet til et Vendepunkt i Ar
chivets Historie. I 1825 viste det sig jo nemlig, som
ovenfor omtalt, nødvendigt at afvise Statsgjældsdirektionens
Aflevering, og af slige Tilfælde plejede hidtil altid, som
vi ligeledes ovenfor gjentagne Gange have seet, Archiva-
rerne at tage Anledning til at foreslaae en eller anden
Kassation, der foreløbig skaffede Luft. Men uagtet det
vilde have været en let Sag for Gjøe paa denne Maade
at skaffe Plads, saafremt han kun vilde have fulgt de
Principer, som tidligere havde gjort sig gjældende i Hen
seende til Kassationerne, saa afgav han tvertimod den
Erklæring, «at der ingen tilstrækkelig Plads kunde Ondes,
selv om adskillige ældre Documenter tillodes kasserede.»
Ved denne Handling — hvad enten den nu var hel eller
kun halv bevidst — reddede han Archivet fra ødelæggelse,
9 Rentek. Res. Prot. og Cancelliarchivet.