100 / 276
LXXXIX
ganske udenfor sit oprindelige Hverv, den Idee: at gjøre
Geheimearchivet fra hvad det var, kongeligt Husarchiv,
ogsaa til et gammelt Rigsarchiv, hvilket — iøvrigt neppe
ganske holdbart *) — fremstilledes som en Restitution af
det oprindelige Forhold; og for at virkeliggjøre denne Idee
foreslog Commissionen, der nu kaldte sig selv «Commis-
sionen til Forbedring og Udvidelse af Geheimearchivet»,
at alle de andre Archiver skulde udlevere til Geheime
archivet alt hvad der var ældre end 1660. Efterat Inden
rigsministeriet dernæst i Løbet af Aaret 1849 havde skaffet
Geheimearchivet den største Del af de ønskede Localer,
stod endnu tilbage at realisere Ideen om at forandre Ge
heimearchivet til et gammelt Rigsarchiv for Tiden før
1660, ved at faae tilvejebragt Enighed mellem alle Mini
sterierne om at lade deres Archiver aflevere til Geheime
archivet indtil dette Tidspunkt. Denne Del af Opgaven
overtog i Begyndelsen af Aaret 1850 Cultusministeriet,
idet det dog efter Geheimearchivets Forslag rykkede Tids
punktet for Afleveringen frem til 1750; og herom blev
der i Foraaret 1851 ogsaa tilvejebragt Enighed med de
fleste andre Ministerier. Det maa højlig beklages, at man
ved denne Lejlighed kom ind paa den uheldige Methode:
at begynde en Reorganisation af Archivvæsenet med at
9 Det fremgaaer ialfald af de i Begyndelsen af nærværende Bi
drag citerede Bestemmelser om Brevkammeret i Aaret 1661, at
der ikke dengang tænktes paa, at Geheimearchivet skulde om
fatte Rentekammerets Sager. At det heller ikke var Tanken
enten i 1774 eller i 1779, maa ansees for tilstrækkelig be
vist ved Kongens ovenfor omtalte Befalinger, dels til sit Par-
ticulairkammer om at aflevere til Rentekammerarchivet, og dels
til Geheimearchivet og sit Haandbibliothek om til samme at
aflevere Rentekammerets Hovedbøger for 1704—58, «paa det
alle disse Bøger kunde være samlede paa eet Sted», som det
hedder i Rentek.s Skrivelse i den Anledning. See ovfr. SideXLY
og LVI. Det Samme var Tilfældet i 1804, jfr. S. LXXY.