37 / 238
34
Thomsen takkede borgmesteren fordi han nu fik lejlighed til at
komme normere ind på sagen.
I de fremkomne bemærkninger så han en bekræftelse på, at årsagen
til at segen var kommet så sent frem, til dels skyldtes at udvalget
havde ladet sig påvirke af modstanden mod at lægge epidemihospita
let på Nørrefælled, og at det ikke straks med energi havde taget
fat på karantænehospitalet.
Da borgmesteren havde sagt, at han selv havde en del af skylden,
måtte han minde om grunden til, at han ikke var indtrådt i det nye
udvalg. Det tidligere havde bestået af 5 medlemmer fra forsamlingen
og 3 fra magistraten, hvorimod det nye kun skulle bestå af 3 med
lemmer fra forsamlingen og 2 fra magistraten.
Da det tidligere fællesudvalgs forslag om nladsen til epidemihospi
talet havde mødt stærk opposition i pressen, var det naturligt, at
det medlem der i forsamlingen havde været en kraftig talsmand for
denne opposition (Gædeken) fik sæde i udvalget i stedet for taleren,
som var den der kraftigst havde forsvaret valget af pladsen på Nør-
refælled. Endvidere var det naturligt, at endnu en læge der kunne
danne modvægt mod denne anskuelse, der forfægtedes af det nævnte
lægekyndige medlem, fik sæde i udvalget. Endelig måtte udvalget og
så ha et byggekyndigt medlem.
Herefter kom Thomsen ind på selve sagen.
Åbenbart havde udvalget inden dette møde ændret på planerne, for
der forelå nu en anden situationsplan, hvor bygningerne var ordnet
på en mere hensigtsmæssig måde, så han var klar over, at udvalget
havde arbejdet "lige indtil nu".
Ha.n havde gennemgået planen og med stor tilfredshed set, at der var
anvendt meget omhyggeligt arbejde og stor interesse for sagen. Han
frygtede dog, at det økonomiske moment ikke var blevet tilstrække
ligt påagtet, men udfaldet af licitationen ville vel vise om bereg
ningerne var rigtige.
Fan havde ikke meget at bemærke til material- og køkkenbygningerne
udover at de var for dyre. Lighuset, en simpel enetages bygning
ude1-! loft, ville koste 35 kr. pr. kvadratalen, det måtte vel erken
des at være for dyrt.
Med hensyn til observationsbygningen fastholdt han sine bemærkning
er om uhensigtsmæssigheden af lokalernes benyttelse.
Det langsgående skillerum ville han ha på tværs, koneværelse og bad
flyttet til midten af bygningen med indgang til sygestuerne fra beg
ge ender. Derved ville en fuldstændig adskillelse af kønnene blive
mulig.
Hvad de øvrige bygninger angik, han ville nødig bruge ordet barak
ker, dels for ikke at pådutte dem et stempel, der kunne mistydes,
dels fordi der var anvendt så meget på den kunstneriske udstyrelse,
at de snarere måtte kaldes små villaer. Han fastholdt hvad han tid
ligere havde sagt om den dobbelte sygebygning.
Der havde været megen kamp om nødvendigheden af ryttertag. Efter
sagkyndiges råd havde udvalget først besluttet at anvende det, men
havde nu forladt det for sygebygningens vedkommende, og det anså
han for rigtigt.
Men i samme åndedrag sagde han imidlertid, at et ryttertag fremby
der vigtige fordele med hensyn til ventilation, og det kunne man
ikke opnå med de nu foreslåede kviste. Ryttertaget har nemlig en
åbning midt under loftet, hvor dette er højest. Her foregår luft
fornyelsen. Den lette luft stiger op og blander sig med den kolde