39 / 238
36
Skulle man sige til fremmede, at her havde en mand fra Kunstakade
miet været med, ville taleren blive hjemme og overlade Thomsen at
vise dem frem. (Thomsen: Jeg har talt om god smagi) Ja - der er et
langt spring fra god smag til kunst.
Med hensyn til den dobbelte sygebygning havde Thomsen egentlig kun
anket over taget. Taleren var heller ikke tilfreds med kvistene,
men håbede at man ved at bearbejde den tanke Thomsen havde fremsat,
kunne opnå nytte af ryttertaget og dog undgå vanskelighederne med
den kolde luft.
For øvrigt måtte lægerne ha det fulde ansvar, thi de var anmodet
om at sige, hvorledes sengene skulle placeres, hvordan lysforholde
ne og luftfornyelsen skulle være, hvorledes de syge skulle trans
porteres m.v., hvorefter de bygningssagkyndige havde påtaget sig
det konstruktive.
Lægerne og den meget omhyggelige stadslæge havde erklæret sig til
fredse med det foreslåede, og det måtte da kunne berolige forsam
lingen.
Det ville være meget beklageligt om sagen skulle standses ved det
af Thomsen antydede forslag. Man måtte ikke forvente at udgiften
blev mindre, fordi sagen blev standset.
Forholdene havde forandret sig meget hos vore arbejdere. Så snart
f.eks. blot et vindue eller andet snedkerarbejde ligger en smule
udenfor hvad der almindeligvis forlanges, stiger fordringerne hos
snedkerne uforholdsmæssigt, og her var ikke tale om almindelig hus
bygning, men alt var exceptionelt, vinduer o.s.v.
Meldahl henstillede derfor til Thomsen, at han ikke fremsatte noget
forslag, da han var sikker på, at udva.lget nok skulle kunne overkom
me arbejdet. Dersom hans egne kræfter skulle svigte, skulle han ikke
undlade at banke på Thomsens dør og bede om hans hjælp.
Thomsen udtalte, at selv om han fremsatte sit forslag, ville^arbej—
det straks kunne påbegyndes, det var kun beslutningen om de 2 syge-
bygninger man holdt "in suspenso".
Han ville gerne vide om nogen i forsamlingen kunne slutte sig til
tanken, navnlig ventede han at lægerne ville udtale sig.
Howitz (læge og udvalgsmedlem) udtalte, at efter at formanden og
Meldahl havde imødegået Thomsen, fandt han sig kun foranlediget til
et par enkelte bemærkninger.
Thomsen var gået ud fra, at observationsbygningen i langt højere
grad var bestemt til sygebygning end tilfældet var. Den var nærmest
bestemt til at afgive et kortvarigt opholdssted indtil lægen kunne ^
afgøre, om en indlagt var angrebet af den smitsomme sygdom eller ej.
Var en person angrebet flyttedes vedkommende til sygebarakken og
ellers hjem.
Thomsens anke med hensyn til koneværelsets beliggenhed kunne ikke
vøres gældende fra lægens standpunkt. Det matte erindres, at konen
på et sådant hospital "dirigerer Sygepleien i hele Døgnet, at hun
hele Dagen og, naar der er mange Syge, ogsaa om natten færdes mellem
de Syge".
o
Hun ved derfor, at hun har udsat sig for smitte. Nar hendes værelse
er lagt således, at det ved en mur er adskilt fra sygeværelserne og
fuldstændig isoleret, så er der taget alt det hensyn til hende, som
kan forlanges.