47 / 238
44
Borgmester Knudsen mente a t den a u to ritet, som måtte være nærmest t i l at
ha de truende forhold for øje, var sundhedskommissionen. Denne bestod af
po litid irek tøren , stadslægen, e t medlem af magistraten og e t af borgerrepræ
sentationen og sorterede direkte under ju stitsm in is te r ie t.
^
Da dette ministerium, e fte r hvad der forlød, havde taget sagen i sin hånd,
og ifø lg e bladene v i l l e nedsætte en kommission, hvori kommunen v i l l e b liv e
repræsenteret, lå der heri en garanti for, a t kommunens særlige in teresser
v i l l e b liv e varetaget med omhu.
Dermed slu tted e forhandlingerne om dette a lvo rlig e emne. Heldigvis slap v i
for den frygtede pestepidemi.
Vi v i l nu ly tte l id t t i l en anden knap så a lv o rlig sag.
Stadslægen har b e ta lt t i l en tryksag af sin egen lomme
Stadslægen havde gennem nogle år udarbejdet en tryksag han kaldte ugen tlig
epidemiske Oversigt".
Den var udarbejdet på grundlag af indsendt materiale fra byens praktiserende
læger. D isse havde fremsat ønske om at få t i l s t i l l e t e t eksemplar, og det
kunne man v el ikke fortænke dem i .
Stadslægen havde derfor ansøgt magistraten om a t oplaget blev forøget med
2
oo eksemplarer.
Samtidig kom han med e t regnskab, der v is te a t han havde b e ta lt 223,65 kr.
af sin egen lomme for a t dække omkostningerne.
T il dækning af d ette samt t i l det even tuelle større oplag, ansøgte han om
yderligere
7
oo kr.
Magistraten anbefalede.
Howitz var enig i , a t den udlagte sum burde refunderes. Men sa holdt enig
heden også op.
Han havde nogle bemærkninger om selve sagen. Da koleraen havde ra set i
1853 vaktes større in teresse for hygiejniske forhold end tid lig e r e . B l.a .
indførtes det i
1854
at de praktiserende læger fik tils e n d t lis t e r t i l udfyldning. Resultaterne blev o ffe n tlig g jo r t i "Ugeskrift for Læger" som de
fle s t e læger holdt.
o
I
1860
blev lis te r n e udvidet med fle r e oplysninger og d isse kom også i uge
s k r ifte t.
Den fungerende (det var nok ment nedsættende) stadslæge havde adopteret d is se l is t e r og ved a t p leje s i t "adoptivbarn" i årenes løb, havde han få e t
det meget kært.
Da man l e t kan se s ig blind på sin e børn, var det måske r ig t ig t a t lade en
a u to ritet b liv e hørt, før man afgjorde sagen. Man kunne f.e k s . spørge det
medicinske selskab.
Forøvrigt mente han, a t hvis det var sa v ig tig t at de praktiserende læger
fik dem, kunne man v e l ha ventet a t stadslægen forlængst var kommet med
fo rslag i den retning, e lle r a t der var kommet e t andragende fra lægerne,
men in te t var sket.
lø v r ig t mente han, at der både i dagspressen og den medicinske presse blev
g iv et oplysninger om sygdomsforholdene. Han mente også a t lis te r n e indeholdt en del ting , som s le t ikke kunne in teressere den praktiserende læge,
og han kunne s le t ikke anerkende at de havde in ternational in teresse som
stadslægen også havde ud ta lt.
Borgmester Knudsen sagde at magistraten' var tilf r e d s med oversigten. Hvis
det ærede medlem ønskede nogen ændring i formen, v i l l e stadslægen sikkert
være lydhør overfor d ette.
Howitz ønskede netop ikke at forsamlingen sku lle udtale nogen som h e ls t
dom om form og indhold.
Herefter sendtes denne l i l l e sag t i l 2. behandling og her fik stadslægen
b ev ilg et
600
kr. t i l udvidelsen.