49 / 238
46
Howitz "hakker" endnu engang e fte r stadslægen, og der er kommet kvindelige
sygeplejersker
Ved budgetforhandlingerne i november sagde Howitz temmelig m a liciø st om
stadslægen "at denne Embedsmand, havde Forsamlingen jo for ikke lang Tid
siden b ev ilg et 600 Kr. om Aaret, for at han kunde fo r fa tte enkelte L ister
som han sa tte megen Pris paa".
Howitz mente, at selve det skema, der dannede grundlag for d isse l is t e r ,
havde en v is værdi. Af stadslægens l is t e r kunne man ikke se meget, da de
fremkom i en anden form end skemaerne. Han mente at de oplysninger, der beroede på kommunelægernes opgivelser, var mere p å lid elig e .
Han kom også ind på hospitalsvæsenet og omtalte, a t der var klaget over kosten på KH, navnlig over at der var for l id t smør og at maden var s le t t i l
lav e t.
De anker der var r e js t mod kommunalbestyrelsen i den anledning, var v i s t nok uberettigede, da budgetterne for de sid ste 10 år v is te store stign inger.
Medens der i 1871 anvendtes 82 øre om dagen t i l "bedre Pleie" var udgiften
i l8 8 l budgetteret t i l 104 øre.
For"almindelig Pleie" var udgiften i samme tidsrum steg et fra
44
t i l
61
øre.
For d isse beløb kunne der leveres en god kost i private husholdninger.
Desto le tte r e måtte dette kunne ske på et større h o sp ita l.
Han bad borgmesteren ha sin opmærksomhed henvendt på problemet.
Howitz kom også ind på sygeplejen. Man har va lg t kvinder af de dannede samfundsklasser t i l sygeplejersker og lønnet dem bedre end de h id t il benyttede,
sa t dem på bedste p leje ligesom lægerne, og g iv et dem "et nettere Service
og e t elegantere Møblement".
Men nu var der sket en uheldig forandring. Man havde lad et dem beholde deres
blå serv ice, men nedsat maden t i l almindelig p le je . De klager nu over ikke
at kunne leve af den kost de får og lønnen er ikke stor nok t i l at skaffe
s ig ekstrakost.
Han kunne erkende, at det var et r ig t ig t princip, at a lle sygeplejersker,
hvad enten de hørte t i l de mindre e lle r t i l de mere dannede k la sser, var
lig e s t ille d e med hensyn t i l maden, da deres behov må forudsættes at være
det samme. Men ligheden bør bestå i , at maden er lig e god for a lle og ikke
lig e s le t .
Der måtte være en forskel i lønnen, da deres udgifter t i l tøj er fo r sk e l
l i g ('•)•
Det var hans op fa tte lse, at de mere dannede sygeplejersker havde gjort stor
gavn og v i l l e gavne endnu mere i fremtiden "da de v ild e kunne afgive en
Planteskole for Udviklingen af Sygeplejersker rundt omkring i Landet og således optage en Gjeming som Diakonisserne ved en M isforstaaelse havde la
det lig g e" .
Men man måtte ikke gå så v id t, at udelukke de mindre dannede k lasser fra
denne gerning, som, når den øves på r e tte måde, har en human og udviklende
karakter og hæver de pågældendes "hele Sindsretning".
"Tjenestepigen, den fa ttig e Kone, Kvinden af P ro le ta ria tet v i l o fte , når
hun er, som hun bør være, s t i f t e mest Gavn i denne S t illin g , da hun er vant
t i l at v ise Resignation".
Ved at samarbejde de fo r sk e llig e elementer opnåede man de h eld ig ste re su lta ter , men det var en b etin g else, at a lle var nogenlunde lig e godt s t ille d e .
Fraenckel, tapetfabrikant, glædede s ig over a t hospitalsforholdene var b le vet berørt af en læge.
At indførelsen af den nye in s titu tio n med kvindelige sygeplejersker havde
vundet almindelig tilfred sh ed hos læger og patien ter, fremgik a f, a t ordningen nu foresloges indført på endnu en afdeling.
Men de ansatte var ikke, og kunne ikke være tilf r e d s e . Arbejdet er anstrengende og de arbejder dag og nat. De var kommet på bedste p le je , men kort e f ter blev de anmodet om at gå ind på at b liv e sat på almindelig p le je , og
i88o