74 / 238
71
Fransk desinfektionsovn til Øresundshospitalet
Sundhedskommissionen havde henledt magistratens opmærksomhed på,
at der i København ikke fandtes en pålidelig desinfektionsovn,
navnlig var ovnen på Øresundshospitalet af en ældre konstruktion,
som ikke ydede nogen garanti.
Magistraten fandt ud af, at man i Frankrig benyttede desinfektions
ovne af en ny forbedret konstruktion og fik en ovn bragt hertil
og opstillet på prøve i et skur ved siden af desinfektionsbygningen
på Øresundshospitalet.
Stadslægen foretog forsøg med den nye ovn. Resultatet var så til-
P
fredsstillende, at magistraten var enig med stadslægen i, at kommu
nen burde købe ovnen og stille den op i en ny tilbygning.
Samtidig ville man lade den nuværende forbrændingsovn omdanne, så
den også kunne forbrænde fækalier fra hospitalet.
Man ville også ha afspærret det inddæmmede areal ud for hospitalet
for publikum, så man •under en epidemi kunne opstille telte og ba
rakker her.
Det hele ville efter stadsingeniørens overslag koste ca 18.000 kr.
Dette bløb søgte borgmester Borup bevilling til.
Nu kunne man jo tro, at en så relativ lille sag (i 3 afdelinger)
ville gå glat igennem. Men nej - som sædvanlig kom der en til tider
skarp diskussion ud af det.
Diskussionen starter
Kayser omtalte, at det kun var en ringe del af de 18.000 kr. der
gik til desinfektionsovnen, størstedelen var til byggearbejder på
Øresundshospitalet.
Med hensyn til indhegningen, mente han det kunne vente til der kom
en alvorlig epidemi, ellers var hegnet nok gået til grunde i mel
lemtiden.
Videre mente han ikke der forelå tilstrækkelige oplysninger om for
brændingsovnen. Man kunne ikke danne sig en mening om, om denne
foranstaltning var hensigtsmæssig. løvrigt mente han ikke dette
spørgsmål hørte sammen med desinfektionsovnen, som var hovedspørgs
målet.
Hvad denne angik, var det nedslående at høre, at der i byen ikke var
en pålidelig ovn, da der jo var brugt betydelige beløb til sådanne
ovne, både på Kommunehospitalet, Johannesstifteisen og Vestre bospi
tal.
Der forelå anbefalende erklæringer fra stadslægen og stadsingeni
øren, men han var forundret over, at der ikke forelå materiale så
forsamlingen selvstændig kunne danne sig en mening.
Han ville gerne ha sagen i udvalg.
Borgmester Borup indrømmede at bevillingen omfattede arbejder, der
ikke var nødvendige for at anskaffe desinfektionsovnen.
Men man havde længe ø n sk e t a t f å d e t inddæmmede a r e a l in d h e g n e t.
Omdannelsen a f fo rb ræ nd in g sovn en havde væ ret e t ønske f r a h o s p it a
l e t , så man kunne b l i v e i stan d t i l a t fo r e ta g e fo r s ø g med forbræn
d in g a f fæ k a lie r .
1887