80 / 238
Landgangsbroen e r " g å et s i g en tu r " .
Ved stærk isgang langs kysten blev broen næsten helt ødelagt, s3
transport af patienter fra søen måtte foregå over land i hospita
lets sygevogn.
Da broen altid havde været dyr at vedligeholde og der nu ville
medgå et stort beløb til genopførelse, havde magistraten fået den
"geniale" ide, at man kunne bruge gasværkshavnens nordre mole, så
både fra søen kunne lægge til her.
Man havde brevvekslet med 4. afd., som dog havde udtalt, at der
af hensyn til gasværkets fremtidige udvidelse absolut ikke kunne
blive tale om at afgive noget af gasværkets terræn til hospitalet,
løvrigt henholdt man sig til en erklæring fra stadsingeniøren,,
hvori han tilrådede at bygge en ny anløbsbro ud fra hjørnet af
nordre mole. Denne bro ville blive både kortere og billigere end
den gamle.
Så satte 2. afd. stadsingeniøren igang med at udarbejde plan og
overslag. Han fandt frem til, at den ville komme til at koste
1.81o kr.
Da sagen kom for i forsamlingen, var der et medlem, Harboe, der
fandt det uheldigt at broen kom til at ligge på en nabogrund, da
transporten af patienter, der skulle bringes i land, derved blev
longere og dyrere.
Han frygtede også, at man ikke længe ville få fornøjelse af sine
penge, da der jo ikke kunne gives garanti for milde vintre.
Da patienter blev landsat i skibsbåde, der ikke stak ret dybt,
tilrådede haji at bygge en billig badebro, hvor den gamle bro hav
de ligget.
Ville man have noget mere permanent kunne man grave en rende og
en grav i det opfyldte terræn. Han tænkte sig ikke nogen bådehavn,
men et sted hvor der kunne være plads til en enkelt båd. Hospita
let kunne da anskaffe en fladbundet pram, som kunne hales ud og
benyttes når man skulle skaffe kommunikation med et skib.
løvrigt ville han ha sagen stillet i bero for nærmere overvejelse.
Borgmester Borup kunne ikke indse, at det var en ulempe at broen
kom til at ligge på en nabogrund, når denne tilhørte kommunen og
kunne afspærres. Spørgsmålet om man skulle retablere den gamle^bro
eller flytte den til et andet sted, var nøje overvejet af hospi-
talsbestyrelsen og stadsingeniørens plan var godkendt af 4. afd.
Ved isgang ville broen rimeligvis forsvinde hvor den end 1 .
Han menteikke det gik an at grave en rende gennem dæmningen, der
jo skulle forhindre oversvømmelser.
Borgmesteren fandt det ønskeligt at man traf en afgørelse, a e
ikke var heldigt at transportere patienter over land.
Giødesen troede ikke man kunne lade en båd gå ud under alle vejr-^
forhold, så han gik ind for den billige badebro. Tog isen den, var
det ikke vanskeligt at få den stille-t op igen.
Sagen blev ikke udsat, men sendt til 2. behandling.
1888