76 / 238
73
I intet af forsøgene, hvor man havde haft damp på i over 2 timer,
var det lykkedes at dræbe de sejlivede bakteriekim bl.a. Bacillus
subtilis og jordbaciller.
Forsøgene havde vist at Johannesstifteisens ovn ikke virkede fuld
stændig sikkert.
Derimod havde forsøgene med den nye ovn på Øresundshospitalet, som
var ledet af byens mest sagkyndige, dr. Carl Salomonsen, givet sær
deles gode resultater. Man var kommet op på 115 inde i madrasser
ne (mod 97-99 på Johannestifteisen) og de mest hårdnakkede mikro
organismer kunne dræbes, og så bruger den kun 15 minutter til de
sinfektionen og 2o minutter til tørring (mod mindst 2 timer). Denne
hurtighed var af stor vigtighed under en epidemi.
Borgmester Borup bad undskylde hvis der var mangler ved forelæggel-
^ sen, men da ovnen stod på Øresundshospitalet, hvor enhver kunne se
den, og resultaterne af forsøgene var fremlagt, havde han ment, at
der forelå tilstrækkelige oplysninger.
Han var blevet meget forbauset over Langes udtalelser om Øresunds
hospitalet. Vel var der i reglen få patienter, men i de senere år
var benyttelsen dog blevet udvidet, da det anvendtes som filial af
Blegdamshospitalet.
Ved en evt. epidemi skal Øresundshospitalet modtage patienter fra
søen.
Staten, som karantænevæsenet sorterer under, har aldrig gjort noget
for at sætte dette i stand til selv at tilintetgøre smitstoffer.
Karantænevæsenet havde derfor altid måttet ty til kommunen og der
med til Øresundshospitalet.
Da han fra sundhedskommissionen havde faet at vide, at ovnen ikke
duede, havde det været nærliggende at skaffe hospitalet en ny.
Med hensyn til at forbrænde fækalier, var det et teknisk spørgsmål,
som måtte afgøres af sagkyndige.
Forslaget der forelå var blevet til mellem hospitalsinspektøren og
stadsingeniøren og borgmesteren havde ikke kunnet tilvejebringe et
bedre grundlag for at ta beslutning i sagen.
Forøvrigt vedrørte hele desinfektionsvæsenet mag. 4» afd,, og han
var kun blevet indblandet fordi spørgsmålet om en ny ovn på Øresunds
hospitalet var akut.
Af hensyn til firmaet, der havde en prøveovn stående derude, ønske
de han sagen afgjort snarest.
Kayser kunne godt gå med til forsøget med forbrændingsovnen, men
fastholdt, at man med hensyn til desinfektionsovnen var kommet i
en besynderlig situation ved at ovne, der var anskaffet med bety
delige omkostninger, ikke kunne bruges.
Han ville gerne vide om de ikke kunne gøres brugbare.
. .
Også i den henseende fortjente sagen en ny prøvelse, så han foreslog
at nedsætte et udvalg.
Lange fandt det også rigtigt at drøfte sagen i et udvalg. Han
sagde også, at hans tidligere udtalelser var blevet fuldstændig
misforstået af Engelsted. Han havde-ikke sagt noget, der var en
undervurdering af Øresundshospitalets betydning eller at er e
trængtes til den bedst mulige desinfektion, men at en ovn der kunne
klare 28.000 personer om året "er inkommensurabel med det Behov
der hidtil har vist sig paa Øresundshospitalet .
Dette hospital må kunne klare sig med en mindre ovn.