85 / 238
82
Den forventning udvalget udtaler om at tage hensyn til dets hen
stillinger, mener borgmesteren efter formandens udtalelse, ikke
kan være bindende for magistraten, som altså ikke ville gøre sig
skyldig i illoyalitet ved ikke at ta dem til følge. Det ville han
godt ha bekræftet.
Men hvis udvalget knytter bevillingen til den forudsætning, at der
skal opføres en isoleret bygning, og forlanger der ikke må begyndes
på hospitalets omdannelse, før en plan til denne bygning er fore
lagt forsamlingen, vil sagen blive forsinket mindst 1 år.
Hvad henstillingerne angik, syntes udvalget ikke at være
å
jour
med forholdene. Det forlanger sygevogne, men der er allerede 1 på
Øresundshospitalet og 2 på Blegdamshospitalet, og de er indrettet
efter "alle Kunstens Fordringer, ere lette at desinficere og staa
altid rede".
Om man skulle ha flere måtte nærmere overvejes.
Meget talte for, at hosnitalerne kun skulle anbringe de syge, men
ikke afhente dem.
Telefonforbindelsen mellem Øresundshospitalet og politistationerne
er allerede tilstede, da begge parter er i forbindelse med "Cen
tralbureauet" .
I anledning af den udtrykte tvivl om ryttertage, havde Borup på ny
indhentet erklæringer fra stadsarkitekt og stadsingeniør, som begge
fastholdt at ryttertage burde anvendes, da det ville lette ventila
tionen.
Udvalgets "Henstilling" om særlige rum til oppegående patienter,
var i sig selv en tiltalende tanke, men udvalget havde vistnok selv
en følelse af, at det måtte blive ved tanken. Det ville være over
ordentlig vanskeligt at gennemføre som en almindelig regel på. vore
hospitaler. Der skulle derved ske en betydelig udvidelse af ho
spitalerne "der ere store nok i Forveien".
Måske var det muligt at indrette sådanne opholdsrum i de projekte
rede barakker, men han vidste ikke hvad det ville koste.
Nu er borgmesteren vist vred.
Borup sagde videre, at medens udvalget erkender at der ikke kan
træffes foranstaltninger for alle ekstraordinære forhold, f. eks.
hvis der samtidig opstår epidemier af kopper og kolera, stiller
det sig helt anderledes, så snart der er tale om patienter, der
kommer fra søen.
Er der koppepatienter på Øresundshospitalet vil man altså ha pati
enter fra søen, som ikke har smitsomme sygdomme, henvist til byens
andre hospitaler. Har "søpatienterne" derimod dysenteri, tyfus el
ler kolera vil udvalget ha dem indlagt i en særlig bygning, som
skal opføres til dette formål.
Dette står i forbindelse med en urigtig opfattelse'af karantænelo
ven.
Ordføreren synes at gå ud fra, at karantæneloven giver syge, der
kommer fra søen en vis ret til særlig beskyttelse og særlig god be
handling. I virkeligheden er forholdet, at de må finde sig sig i
den behandling man i byens interesse vil anse det for nødvendigt
at gi dem, for at befri byen for smitte. De indlægges for byens
skyld - ikke for deres egen. Der er ingen grund til at stille dem
gunstigere end byens egne indbyggere, der daglig er udsat for at
blive indlagt på et hospital, hvor der er smitsomme sygdomme.