Øresundshospitalet

opmærksom på, at der efter den foreliggende plan, ikke kan opnås

fuldstændig indbyrdes isolation mellem 2 eller flere forskellige

sygdomme som i Blegdamshospitalet« Skulle epidemier af kopper og ko

lera opstå samtidig, må man ved improviserede foranstaltninger holde

dem adskilte.

Man går dog ikke så langt som at foreslå at bygge hospitaler til

hver sin sygdom.

Hvis udvidelsen vedtages burde bestemmelsen af februar 1884 om ind

læggelse af andre sygdomme end smitsomme ophæves. Disse sygdomme må

henvises til byens almindelige hospitaler.

Man syntes ikke det var tilfredsstillende, når det i kommissionsbe—

tænkningen hed, at de fra byen indlagte syge havde samme sygdomme

som de, der ville komme fra søen.

Hvis Øresundshospitalet er fuldt af koppepatienter,^er det ikke no

get passende sted at modtage patienter med dysenteri, exanthematisk

tyfus eller kolera fra søsiden. Sådanne patienter skal isoleres

og kan ikke afvises fra Øresundshospitalet.

For sådanne tilfældes skyld vil det være nødvendigt at opføre en

afhegnet bygning med 10-12 senge og eget køkken til optagelse af de

fra søen kommende syge, som er angrebet af andre sygdomme end hospi

talet er belagt med.

løvrigt havde udvalget ingen indvendinger, bortset fra, at man ikke

er enige i kommissionens udtalelse, at gasindlæg i træbarakkerne

kunne udsættes, da en eventuel koleraepidemi "snarest kan ventes

at komme i Sommertiden".

Det stemte ikke med erfaringer bl.a. fra Sverige, hvor koleraepide

mier som regel var begyndt i juli/august og varet til december, så

man ikke kunne undvære kunstigt lys.

Det var endnu vigtigere at erindre, at Øresundshospitalet med større

sandsynlighed ville komme i brug ved en koppeepidemi, og en sådan

forekommer ofte om vinteren.

På tegningerne var vist ryttertage, men det syntes udvalget var

uhensigtsmæssigt, da de var vanskelige at rengøre og vedligeholde,

foruden at de var dyre.

I de nye barakker ønskede man også opholdsværelser til oppegående

patienter. Dette hensyn er der taget i hospitalsbyggeri i den nyere

tid. Man kom også ind på et forhold som ikke var berørt i kommissionsbe

tænkningen, men som var af stor betydning, når Øresundshospitalet

blev byens epidemihospital og lå langt fra byen. Det var spørgsmålet

om en rationel transport af de syge til hospitalet.

Hospitalet må være forsynet med en sygevogn af passende konstruktion

og indvendig udstyret så den hurtigt og sikkert kan desinficeres.

Herved kan man hjælpe sig i begyndelsen, men når en epidemi har bredt

sig i byen, må der kunne skaffes flere vogne. Da sådanne vogne ikke

lean improviseres, skal de være til rådighed. Det kan nemmest ske ved

at hvert af kommunens hospitaler bliver rigeligt forsynet med syge-

vogne, så man kan assistere hinanden.

Der måtte også anlægges en telefonforbindelse mellem Øresundshospi

talet og politistationerne, således at en anmeldt syg med smitsom

sygdom ufortøvet kan fjernes fra sin bolig og transporteres til ho

spitalet.

Under forudsætning af, at der inden hospitalets omdannelse fremkom

mer forslag om opførelse af en isoleret bygning og at der bliver ta

get hensyn til udvalgets øvrige henstillinger, bl.a. gasindlæg, an-