Øresundshospitalet

Borup svarede, at det havde man for øje, men forslag om nye ho

spitaler ville først komme på tale når det blev nødvendigt at

udvide Kommunehospitalet,

Thomsen havde ikke med sine bemærkninger villet gøre gældende,

at den foreliggende sag ikke var tilstrækkelig gennemarbejdet,

"da der jo forelaa store Tegninger", Men han savnede oplysning

om, hvilken rolle udvidelsen ville komme til at spille i hele

hospitalsvæsenet.

Han ville vide, hvordan udvalget stillede sig, hvis borgmesteren

ikke ville følge henstillingerne. Kunne udvalget ikke garantere

at bygningerne blev tidssvarende, måtte han forlange nye tegnin

ger.

Borgmester Borup opfattede henstillingerne som opfordringer til

nærmere at overveje de antydede forandringer. Tegningerne var

kun fremlagt til vejledning, muligvis skulle barakkerne jo først

opføres om en halv snes år.

Han gjorde opmærksom på, at der nu kun var tale om at bevilge

penge til grunden, hvor de senere skulle opføres.

Men skulle der pludselig udbryde epidemier, måtte han selvfølge.-,

lig straks gå igang med byggeriet.

Ibsen spurgte om det var nødvendigt at forpligte borgmesteren

til at komme med forslag om en ny bygning. Kom han under et

sådant pres, godkendte man en fortolkning af karantæneloven, som

efter hvad borgmesteren havde oplyst, ikke var rigtig.

Han foreslog, at det forlangte forslag til en isoleret bygning

skulle udgå af udvalgets indstilling.

Det var ordføreren imod. Ifølge karantæneloven skulle der altid

være et isoleret lokale, hvor søværts ankommende personer med

smitsomme sygdomme kunne modtages og behandles.

Borup hævdede at ordførerens opfattelse var så urigtig, at den

"ikke kunde accepteres uden efter en Kjendelse fra Domstolene".

Han frarådede at lade det komme til en afstemning, hvorved for

samlingen ville blive tvungen ind på en fortolkning af karantæ

neloven. Man måtte kunne berolige sig med den erklæring han

havde givet; at han anså det for ønskeligt, og næsten nødvendigt,

at få en ny bygning opført på Øresundshospitalet.

Når han kom med forslag om en sådan, kunne spørgsmålet om anven

delsen blive afgjort.

Jensen foreslog, af hensyn til uenigheden mellem borgmester og

udvalg, at udsætte afstemningen og anmode parterne om at konfe

rere sammen.

Ordføreren fandt ikke, at der var noget at konferere om. Med hen

syn til fortolkningsspørgsmålet ville han for sit vedkommende

rette sig efter juristerne.

Borgmesteren håbede at udvalget ville gå ind for Ibsens ændrings

forslag, da det ved at fastholde sit forslag, kun kunne tilsigte

at fremtvinge en afgørelse af det juridiske spørgsmål.

Da borgmesteren heller ikke syntes at være interesseret i en kon

ference, trak Jensen sit forslag tilbage.

Men udvalget havde åbenbart konfereret indbyrdes, for nu meddel

te ordføreren, at man tiltrådte Ibsens ændringsforslag i henhold

til borgmesterens løfte.

Herefter kunne den lange debat afsluttes, og man vedtog udvalgets

indstilling med den af Ibsen foreslåede ændring.