brænderivej og at skænke Opfostringshuset denne Grund paa
17114 n-Alen paa Betingelse af, at Københavns Kommune
skulde have disse Penge tilbage ved senere Afhændelse. Denne
Gave var det første Tilskud, Staden Kjøbenhavn nogensinde
havde ydet Opfostringshuset, skønt denne Stiftelse i sin Levetid
alt havde opdraget flere Tusinde kjøbenhavnske Børn —et Forhold,
der fremdrages, ikke som nogen Kritik, men for at understrege
den Selvstændighed, der genkalder Erindringen om Fortidens
store Dage. Ved Salget af Ejendommen Store Kongensgade 108,
som skete paa gunstige Vilkaar og indbragte 375.000 Kr., og en
Gave fra Kancelliraad
O le Thorup
paa 20.000 Kr. — det største
Beløb nogen Enkeltmand, næst efter Kong Frederik V’s 12000 Rd.,
har skænket Stiftelsen — lykkedes det at skabe det fornødne
financielle Grundlag. Arkitekt
L u d v ig K n u d se n s
smukke Byg
ning, Kalkbrænderivej 10, blev Opfostringshusets nye og nuvæ
rende Hjem, og den 29. Juni 1880 fandt Indvielsen og Indflytnin
gen Sted ved en Festlighed, der overværedes af Kong Christian IX.
Den nye Bolig havde Plads for 120 Drenge, og Tallet var
efter Indflytningen i nogle Aar endog over 100. Men Penge
forholdene gjorde det atter til en Nødvendighed at reducere
Tallet, saa det kom helt ned omkring de 70. Professor Otto
Jensens over 40 Aar lange Forstandertid, hvis første Decenium
havde noget saa løftende som Flytningen til ny Bolig at pege
paa, var navnlig hen mod Slutningen stærkt tynget af Stiftel
sens økonomiske Vanskeligheder. Forstander
H o lten -L u tzh ø ft,
der tiltraadte 1. Novbr. 1915 og saaledes har forestaaet Ledel
sen i Krigsaarenes Trængselstider, timedes det at faa en til
fredsstillende Ordning paa Pengesagerne. Takket være Borg
mester
K a p e r s
store Interesse for Opfostringshuset lykkedes
det at tilføre Formuen fra de Thorupske Skolelegater, hvis
Midler Kancelliraad Ole Thorup i Aaret 1878 testamentarisk
havde bestemt skulde anvendes i samme Øjemed som det,
Opfostringshuset tjener.
Kong Frederik V. og Grev Bernstorffs Stiftelse eksisterer
siden 2. September 1918 som:
„ D e t k o n g e lig e O p fo strin g sh u s
o g d en Tho rup sk e S tifte ls e “
. Men da det trods de Thorupske
Legatmidler og Statens Understøttelse til Børnehjem ikke var
25