30 / 90
muligt at skaffe Balance, opnaaede Stiftelsen med virksom Bi
stand af Borgmester Kaper og Kontorchef
A u g u s t N ielsen
i
Magistratens 1. Afdeling, at Københavns Kommunalbestyrelse
efter derom indgivet Andragende i 1920 besluttede at yde den
et aarligt Tilskud af samme Størrelse som Staten. Dermed
er det endelig lykkedes for Stiftelsen at naa en Eksistens, der
kan byde de lidt over 100 Drenge, den nu er i Stand til at
huse, et- godt Hjem og en god Opdragelse de sidste 4 Aar før
Konfirmationen, saaledes at den aarligt kan sende et Hold
flinke og velopdragne Drenge ud i Livet, skolede og udrustede
med gode Kundskaber, indstillede paa at naa frem, saaledes
som Traditionerne byder, og deres forudgangne Kammerater
har vist Vejen.
— Dette er i en enkel Linie Omridset af den gamle Stif
telses Historie fra dens Tilbliven i hine fjærne Dage, da Sta
ten med den vilde søge at bryde nye Baner for Landets stag
nerende Næringsliv, og til Nutiden, hvor Institutionen bestaar,
sugende Liv af sine fra Oprindelsen levnede Midler og virk
somt støttet af det storstilede Thorupske Skolelegat i Forbin
delse med Statens og Københavns Kommunes aarlige Drifts
tilskud. Værd at bemærke er, at de to sidstnævnte Tilskud
begge er af forholdsvis ny Dato; i langt den overvejende Tid
har Stiftelsen bestaaet ved de Muligheder, der var den tillagt
fra dens første Dage. Og havde den ikke, foruden det direkte
Formuetab, haft den bitre Skæbne, at dens lovligt og retsgyldigt
erhvervede Adkomst paa Provenuet fra Klasselotteriet til Aaret
1833, brutalt var blevet den frataget, vilde den uden al
Tvivl den Dag i Dag havde staaet som en kapitalstærk Insti
tution, i Stand til med Vægt at yde sin Indsats paa dens an
viste Omraade. I den Forbindelse er der at nævne, at næste
Gang Staten med Privilegiet paa Driften af Almindelig dansk
Vare- og Industrilotteri gav danske Byerhverv en Haands-
rækning under Former, der mindede om det i 1753 passe
rede, hvor det jo ogsaa var ved et Lotteri-Privilegium det til
Fremme af danske Byerhverv bestemte Opfostringshus skulde
underbygges, da glemte man beklageligt nok den gamle Stif
telse, skønt den vel havde haft en moralsk Adkomst til Op-
27