Previous Page  36 / 90 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 90 Next Page
Page Background

den nødstørftige Føde til Drengene. Men trods alt lyder Tradi­

tionen paa, at Eleverne følte sig udmærkede af at høre til blandt

de „grønne Drenge“ . De kaldte sig alt den Gang for „Skorper“

— en Betegnelse, der umiddelbart førte Tanken hen paa det

Brød, en sulten Drengs Tanker kredser om, den faste, efter­

tragtede, haardtbrændte Skorpe, medens alle andre Drenge

udenfor Stiftelsens Mure benævnedes som „Krummer“ , den

bløde, mindre estimerede, men større Del af det daglige Brød.

„Skorpen-Navnet har vist sin Levedygtighed ud over Landets

Grænser, ved at det for faa Aar siden endog har givet Navn

til den i U. S. A., med Hovedsamlingssted i Chicago, stiftede

Afdeling af Moderforeningen i Danmark. Derimod er Datidens

Betegnelse for selve Stiftelsen som „Pesthuset“ længst en saga

blott; Navnet maatte jo falde bort af sig selv ved Overflytnin­

gen til Kalkbrænderivej, hvor det ikke længere lod sig forbinde

med Forholdene i den ny Bygning; i Store Kongensgade var

det jo anderledes nærliggende.

Den Omstændighed, at Opfostringshusets Skole var den første

Børneskole, der heri Landet indførte Gymnastik- og Svømme­

undervisning, og det med selve

N a c h tig a ll,

Gymnastikundervis­

ningens Fader i Danmark, som Leder, satte sit varige Præg

paa Drengeflokken, for hvem det var, og siden altid har været

en udpræget Æressag at være Foregangsmænd i disse Idrætter.

Mindre højnende var dog den umiskendelige Paavirkning af

Laugsaanden, Drengene den Gang modtog, dels fra de Profes­

sioner, som Stiftelsen i lange Tider maatte dyrke for sin Eksi­

stens Skyld, dels fra den Lærlingeflok, de nylig udgaaende

Elever repræsenterede, og som i deres 7 til 8 Aar lange Lære­

tid anderledes end i Nutiden færdedes paa Stiftelsen, luftende

deres Erfaringer fra Lærestederne og den Selvfølelse, de hos

Læremesteren og blandt Svendene ellers maatte dølge. En Paa­

virkning, der i den Afsondrethed fra Omverdenen, Drengene ellers

levede i paa Stiftelsen, ofte tog en beklagelig Vækst, og som

Datiden ikke vidste andet Middel imod, end Anvendelse af en

ofte til Yderlighederne drevet haardhændet legemlig Afstraffelse.

Det Liv, Drengene levede i de lidt skumle Omgivelser, gav

dem alle et Præg, der holdt sig trods alt, hvad hver enkelt

33