Opfostringshusforening

Betingelser for virksomt at modstaa Stemningen. Fattige Kaar

og alt hvad dermed forbindes gjorde sit til, at Sympatien tabte

sig, ja der var endog Røster i Tiden saa indtagne mod slige

„milde Stiftelser“ , at de tilmed beskyldte dem for systematisk

at øge de trængendes Antal.

Det sejrende Landbrug, repræsenteret af Grev Reventlow

foreslog endog efter et Besøg paa Stiftelsen at lade den flytte

til Fyn og forene med Skolelærerseminariet paa Brahetrolieborg,

et Forslag Magistraten syntes godt om, da Drengene kunde

holdes langt billigere paa Landet, og Salget af Stiftelsens Byg

ninger i Store Kongensgade vilde forøge Formuen betydeligt.

Men Forslaget strandede paa Fundatsens Bestemmelse om, at

Stiftelsen skulde være i Kjøbenhavn, og i Stedet for opnaaedes,

at 50 Drenge skulde søges anbragt paa Landet, mod at Stiftel

sen betalte Opholdet der; i 1797 spredtes et saadant Antal over

forskellige Egne af Sjælland; til Brahetrolieborg kom der ingen,

fordi Opholdet der var langt dyrere end andetsteds paa Landet.

Fra det Tidspunkt har Stiftelsens Drengeantal aldrig været oppe

paa det oprindeligt bestemte 200, og man har siden ned gen

nem Tiden søgt at afbøde Følgerne af Midlernes Utilstrække-

lighed ved at mindske Tallet paa Drengene.

1799 blev et Mærkeaar for Opfostringshuset. I dette Aar

fuldbyrdedes en endelig Ordning af Fattigforsørgelsen i Kjøben

havn, og under denne, styret af en speciel Direktion, blev Op

fostringshusets Ve og Vel lagt. Fundatsens Bestemmelse til-

lempedes, saa Stiftelsen kom til at staa som en kjøbenhavnsk

Stiftelse og ikke mere som en Landsinstitution. En af Para

grafferne i Planen for Fattigvæsenet handler udelukkende om Op

fostringshuset, og dens Indledning har følgende Ordlyd:

„Opfostrings Stiftelsens Øjemed er, at opdrage duelige og

kyndige Lærlinge for Fabriker og andre borgerlige Haand-

teringer, og Stiftelsen har dertil visse særskilte Fonds.

Disse Fonds og samtlige dens forsikrede Indtægtskilder

beholder den for sig, og afsondrede fra de øvrige, som til

hører Fattigvæsnet. Men til dens Øjemed ordnes den

mere hensigtsmæssigt, og indrettes saaledes, at en mere

udvidet Undervisning gives der, end den, som kan finde