Previous Page  22 / 90 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 90 Next Page
Page Background

Flytningen blev beordret i Oktober 1775 og skyldtes, at Re­

geringen havde overladt Qeneralmagasinet og senere Kanal­

kompagniet det gamle Sokvæsthus (nuværende Kvæsthusgade),

og for Handel og Søfart maatte påa den Tid alt vige. Søkvæst-

huset skulde saa overtage Opfostringshusets Bygninger og

Grund, og dette saa til Gengæld have Kristians Plejehus, hvil­

ken Institution blev flyttet til Eckernførde. Opfostringshuset

flyttede dog først til Store Kongensgade i Maj 1776 og havde

saa der til Huse i over 100 Aar, næsten altid under trange

Kaar, der undertiden blev saa fortvivlede, at Stiftelsens Bestaaen

var truet. Hovedbygningen til det nye Hjem laa mod Store

Kongensgade; over Porten blev der opsat den Plade af norsk Mar­

mor, som endnu findes den Dag i Dag, med følgende Inskrip­

tion: „Det kgl. Opfostringshus for fattige Drengebørn, stiftet af

Kong Frederik V den 29. Juni 1753 og herhid forflyttet af Kong

Kristian VII den 17. Oktober 1775.“

Med sin nye Bolig forrykkedes ogsaa Stiftelsens oprindelige

Position. I den almene Bevidsthed glemtes det, at den havde

haft et Formaal udover at være en mild Stiftelse for Drengebørn,

og den blev ogsaa, efter i 1781 at være direkte underlagt Ma­

gistratens Styrelse, et Styre der opretholdtes til 1799, alene

betragtet som en Forsørgelsesanstalt. Men i Firserne og Halv­

femserne var Tiden ikke gunstig stemt for saadanne Institu­

tioner. Handel og Søfart florerede som aldrig før. Landbruget

havde igen faaet Borgerret som Landets vigtigste og bærende

Erhverv. Trællebønderne var forsvundet med Stavnsbaandets

Løsning i 1788, og den Rousseauske Devise: „Tilbage til Na­

turen“ havde grebet Sindene saa viden om, at alt og alle svær­

mede for Landsbyidyllen og priste Landlivets Glæder paa det

indestængte Bylivs Bekostning. Der var ingen mere, der skæn­

kede Bernstorffs vidtskuende Indsats i vort Næringslivs Udvik­

ling Hensyn eller Interesse. Ingen tænkte den Gang paa, at

den Fornyelse, man lagde Grunden til ved Opfostringshusets

Tilbliven, igen maatte blive en Nødvendighed; Nutiden ser jo

anderledes forstaaende paa den Betydning, Byerhvervene har

for vort hele Næringsliv.

Opfostringshuset i Store Kongensgade ejede ikke de ydre

19