lig mens Nydannelserne er i Begyndervanskelighederne, vil det
ofte vise sig, at Resultatet bliver det samme, som det blev
den Gang, man i Kong Frederik V’s Dage forsøgte sig paa ny
Landvinding.
I 15 Aar havde Grev Bernstorff som Danmarks Gesandt i
Frankrig levet i et Land, der paa de Tider stod i fuld Blomst
ring som et af Verdens førende paa Industriens og Handelens
Omraade. Og da han hjemkaldtes 1751 og fik Plads i Kong
Frederik V’s Raad, maatte Kontrasten mellem Næringsforhol
dene derude og herhjemme i høj Grad virke tilskyndende paa
en handlekraftig Personlighed som han. To Aar efter sin Hjem
komst havde han, foruden at røgte sit store Arbejde som Uden
rigsminister, Planerne færdig til Oprettelsen af en ny Institution,
hvis Hovedopgave skulde være at underbygge Mulighederne
for i Landbrugslandet Danmark at opelske en Industri og des
foruden tjene et almindeligt humant Formaal ved at forsørge
og opdrage forældreløse Drengebørn.
Med Kongehuset i Spidsen blev der i selve Kongeriget Dan
mark, i Hertugdømmerne og i Rigets tyske Provinser foretaget
en Landsindsamling. 40,000 Rigsdaler, en efter Datidens Penge
forhold imponerende Sum, blev Indsamlingens Resultat, og det
Liv og Røre, denne opsigtsvækkende Begivenhed gav Anled
ning til, er af A. T. Høy saa levende og interessant skildret,
at Eftertiden derigennem har et Billede af Tider og Folk, for
hvilket ogsaa andre, end lige netop Forskere af Opfostringshu
sets Historie, kan have megen Glæde. Men foruden det saa-
ledes indsamlede Gavefond, blev der ogsaa tænkt paa at skabe
Stiftelsen en betryggende Fremtid, og til det Formaal blev den
benaadet med Eneret paa i 20 Aar at drive et Klasselotteri,
der var saaledes anlagt, at det med Sikkerhed vilde kunne af
kaste et Overskud til en forsvarlig Underbyggelse af Instituti
onen. Direktionen for Det kgl. Opfostringshus blev saaledes
ogsaa Statslotteriets Direktion, og med
J o n a s C o llin
som Lotte
riets første Inspektør lykkedes det hurtigt at faa Foretagendet
saaledes organiseret, at det meget snart kom til at virke efter
sin Hensigt, og Stiftelsen lagde Kapital op, saa en lys Fremtid
syntes den sikret.
14