Opfostringshusforening

ek sis te re r den D a g i Dag, vilde d e rv e d opnaa at blive, hvad

man i f jæ rne D ag e h a v d e til Hen sig t at skabe.

Det v a r nemlig Hen sig ten, d e n g a n g D e t kgl. Op fostringshus

blev til, at man fra S ta ten s S ide for Alvor vilde ta g e Initiativet

til en rationel og d y b tg a a e n d e Løsning af hidtil fam lende Fo r

søg pa a at sk ab e ny e Næ ring s v e je i Danmark , hvor H o v e d

erhverve t, Landbruget, paa den T id sa a go d t som helt v a r kørt

fast. Midten af det a ttend e Aarhund rede var jo en af vort

L and væ s en s mørkeste Perioder. Foruden at væ re stivnet i

æ ld e d e Driftsformer, med Arbejdsk raften bastet og bund et paa

snart sagt alle Om raade r, va r det y d e rm e r e ud e for en Lam

melse i sine Afsætningsforhold. En Krise, det først b e g y n d te at

frigøre sig for, da Eng land i S lu tningen af T r e s e r n e a tter blev

Køber af vo rt Korn, og Reformerne, de r h av d e Bonden s Fri

gø relse til Maal, s a a sm a a t var b e gynd t at gø re sig gæ ld ende .

Der forelaa s a a led e s en alvorlig Baggrund for de Overvejelse r,

de r gik forud for G run d lægg e ls en af De t kgl. Opfostringhus.

De t merkantilistiske System , der alt g ennem H u nd re d e Aar

havde væ r e t re tled end e for Danmark s Samfund søkonom i og Fi

nanspolitik, er jo ensidigt blevet tillagt Æ r e n for de t F remstød,

man paa de T id e r s øg te at føre til F remm e af ny e Fo rmer for

Erhvervslivet. O g paa det merkantilistiske System har man

uden Skrup ler deb iteret de sto re T ab i P e n g e og b ristede For-

haabn inge r, F o rsøg ene for stø rste Delen b rag te , lad end e ude af

Betragtning, at den Tvang ssitua tion , som k ræ v e d e de nye Ud

veje, forholdvis hurtigt faldt bort. De sto re Reserver, der fri

g jordes ved Landb ruge ts Fornyelse, og den F rodighed i Handel

og Søfart, Danma rk op levede i sidste Halvdel af det attend e

Aarhund rede som Følge af de storpolitiske Forhold i Europa,

g a v alle Hæ n d e r rigeligt at ta g e vare, og derfor gik H julene

i de nye F o re ta g e nd e r i S taa. Nutiden har jo set, at by d e n d e

Nødvend ighed forstaar at overv inde selv de stø rste Van skelig

he d e r og saa paa Om raade r, hvor det gæ ld e r om at skaffe Mu

ligheder for ny e Næ ring sv e je . De naturlige Betingelser, man

tidligere tillagde saa afgø rende en Betydning, har G a n g paa

G a n g maa tte t føje sig, hvor menn e skelig Snille og Energi er

ude for Nøden s ha a rd e Pres. Ophø re r Tvang ssitua tion en , navn-