18 / 90
Men i Landets Finansnød faldt Øjnene let paa Opfostrings
husets rige Kasse, og Staten meldte sig snart som Laantager,
bl. a. til Pengene, for hvilket Bygningen til Opfostringshusets
andet Hjem i Store Kongensgade, „Kristians Plejehus“ , blev
opført. Til Gengæld for disse Ydelser lykkedes det Grev Bern-
storff, som i Stiftelsens første 18 Leveaar var dens ledende
Aand, at sikre Opfostringshuset en Udvidelse af Lotteriprivile
giet, saaledes at dette efterhaanden blev udvidet til at gælde
til 1833. Og det med fuldt ud lovlig og retsgyldig Adkomst.
Enhver vil let kunne sætte sig ind i, hvad en saadan Række
af Lotterier maatte betyde for Tilvejebringelse af Kapital, og
det er sikkert unødigt at opholde sig ved, hvor betydningsfuldt
det vilde have været, om Det kgl. Opfostringshus i Stedet for
sine fattige Kaar havde opnaaet den betryggede Tilværelse,
der en Gang syntes det saa grundfæstet og uomstødeligt sikret.
Men da Grev Bernstorffs Stjerne dalede, sluktes ogsaa Opfost
ringshusets lyse Haab. Tiderne forandrede sig brat 1771. Med
Struenses Reformer af Forsørgelsesværnet blev Opfostringshuset,
der for de nye Mænd intet andet repræsenterede end en mild
Stiftelse for 225 Drengebørn, tillige med andre milde Stiftelser
samt Fattigvæsenet, underlagt den almindelige Plejeanstalt. In
teressen for Byerhvervenes Trivsel og nye Manufakturers Op
rettelse var veget hos de styrende, der alene i Bondens
Frigørelse saa den eneste og nærliggende Mulighed for en
Genopbyggelse af Landets nødstedte Økonomi. Uden Skrupler
blev Stiftelsen yderligere frataget sit Lotteriprivilegium, og Tal
lotteriet oprettedes, et Overgreb den nye Styrelse fandt sig i
uden noget som helst Forsøg paa at varetage Stiftelsens Inter
esser. Plejeanstaltens Mænd var alle hæderlige og dygtige,
men de evnede ikke at røgte det Hverv, Opfostringshusets Sty
relse frembød anderledes, end at Stiftelsen paa alle Omraader
led paa det forsmædeligste. Tilbage af alle Herlighederne be
holdt Stiftelsen kun en aarlig Ydelse paa 6000 Rigsdaler fra Sta
ten, og dermed var Drømmen om en Landsinstitution til
Dygtiggørelse af Ungdommen for stedse skrinlagt. I 10 Aar
var Stiftelsen underlagt denne lidet berømmelige Styrelse. Da
den afløstes, lød der mange Røster om dens Mangelfuldhed og
15