138 / 191
134
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
sidste Gang, Dam er deltog i L in iearbejde. D en humo
ristisk e A rtikel fingerede at være e t B re v fra en a f
Dam erne og lød saaledes:
Solered Vejgrøft.
K æ re Amanda!
Je g kan umuligt fortæ lle dig, hvor yndigt vi har det
her paa L in ie rejsen , og hvor søde de allesammen er.
Je g bringer de m est brogede Ind tryk hjem — og
tænk dig, je g fald t ned a f Pæ len forleden D ag ; men
den kønne Form and med det mørke Overskæg greb
mig og hold t paa mig — og tænk, je g besvimede ikke
engang. — V i er allesammen meget øvede. — Ingeniøren
sagde ogsaa forleden Dag til F røken M ikkelsen , at han
sa tte mere P ris paa os end paa H errerne ; og den
gamle Form and Sørensen har sagt til F røken K lapp en ,
at det var længe siden, L in ie rn e har hængt saadan. —
J a , yndigt er her, og saa galante de allesammen er,
kan du ikke tænke dig, — du aner ikke, hvilken Mængde
tekn iske Ord je g allerede har læ rt, og saa kommer der
saa mange Tu riste r herud for at se paa os. Fo rled en
blev vi fo tog raferet til et B la d — og der har væ ret
en modbydelig vigtig M aler herude; vi var allesammen
vældig nysgærrige efter at se, hvad han tegnede — men
vi lod os ikke mærke med d et; den T rium f skulde han
dog ikke have!
Tænk dig, der er Tale om, a t vi skal laves i ievende
B illed e r —- d u ! — det kunde være vældig morsom t,