140 / 191
136
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
Løjtnant Jensen fandt saa sød. — Og der kommer flere
Herrer fra Køge med, og Kjolen kan jeg jo bruge bag
efter til Liniearbejde, for jeg kan ved Gud ikke have
den paa mere end to Gange til Bal, saa er den ingen
Ting til, og saa staar det blegrøde saa henrivende til
det grønne herude, naar man er oppe i Pælen.
Du aner ikke, hvor Frk. Ringberg ser skrækkeligt ud,
naar hun sidder oppe i Pælen med det brandgule Liv
og den graa Etaminenederdel. — Hun har ikke Spor
af Smag — og saa kan man se hendes røde Strømpe-
baand, hun bliver heller aldrig til noget paa det tek
niske.
Det er rædsomt kedeligt, at vi snart skal hjem —
jeg vilde saamænd ønske, vi skulde gaa paa Liniearbejde
hele Sommeren. — Det er forfærdelig morsomt.
Om Vinteren er det ikke saa rart, siger Formand
Sørensen, og jeg kunde heller ikke tænke mig at ligge
og rode paa en snavset Landevej med Snedriver og
Isslag paa Pælene, jeg vilde da faa baade Handsker og
Galoscher ødelagt, men det skal vi heller ikke, tror
jeg — jeg synes ogsaa, det er meget fornuftigere at
vente med alle Liniearbejder til om Sommeren, naar
det er godt Vejr. — Uha, naar jeg tænker paa Chri
stine, vor Pige derhjemme — hun havde Frost i Hæn
derne i Vinter. — Og saa — tænk dig, at gaa med
en rød Næse ligesom Frk. Petersen. — Næh — det
skal vi ikke have noget af. — Du kan tro, vi kan
arbejde. Vi har et Vridbor, der er en Alen langt, og