D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F
47
D e t op lystes, a t samme Bud havde faaet sin A fsked
adskillige Gange før, s aa han m aatte være nogenlunde
vant til det.
A llerede saa tid lig t som i 1 8 6 4 blev der givet K v inder
Adgang til A n sæ ttelse i Telegrafvæ senet som private
M edh jæ lpere. D e r blev nemlig i det Aar bevilget en
aarlig Godtgørelse a f 3 5 0 D a ler til S ta tio n e r med ind
skrænket D ag tjen este, mod at de til Gengæld skulde
have fuldstændig D ag tjeneste.
I den Anledning rettede F a b e r en Fo re spø rg sel til
vedkommende S ta tion sb e sty re re , om de selv vilde over
tage Besø rgelsen a f de paagældende Fo rretn ing er mod
det fa stsa tte Vederlag 3 5 0 D a le r; i saa F a ld m aatte de
beny tte, hvad H jælp de vilde, s e l v k v i n d e l i g .
I M idten a f November 1 8 6 3 , da E fterretn ingen om
F red e rik den Syvendes Sygdom var naaet København,
stod F o lk i tæ tte K lynger udenfor T e legrafstationen for
at erfare det sidste ny t om Kongens T ilstand . Den
Dag, Telegrafen havde beford ret Bud skabe t om Kongens
Død, og før det var bleven bekendt i B y en , kom netop
P e te r F a b e r kørende i en D ro ske til Telegrafstationen .
Mængden, som var sam let udenfor P o rten , træng tes om
F ab e r, da han steg ud — han var jo som »L and so l
daten« s F o rfa tte r en a f Offentligheden kendt P erson — ,
og F ab e r sagde da lavmæ lt: » Ja , Kongen er død!«
K un de næ rm este hørte det, men om tren t i samme
Nu var det kendt a f hele Mængden.
D en T id fuld a f Uro, som fulgte straks efter F red e rik