70 / 191
66
T R A A D E N F R A D E N RØ D E
Gr
AARD
Og som det blev ved Musers Gunst ham givet
at røgte smukt det Hverv, han fik
som
Skjald,
saa fandt han og en Gerning her i Livet
i nøje Samklang med sit D igterkald:
Thi Drøm blev L iv, saa saare Tanken svinged’
sig fri og let mod Digtekunstens Strand, —
og Livet Drøm, naar Ordet fløj bevinget
og tankelet med Bud fra Land til Land.
Over den Periode a f Telegrafvæ senets H isto rie, som
afslu ttes med P e te r F a b e rs Død, ligger ligesom et P ræ g
a f det Valgsprog, han havde g jo rt til s it:
Moll er ikke min Natur,
Derfor slaar je g an i Dur.
Man maa vel huske paa, at hverken de au tomatiske,
støjende M ask in telegrafapparater eller den moderne
Plageaand Telefonen i den Periode fandtes paa T e le
grafstationen .
E fterhaanden som disse to F a k to re r
trængte frem, m aatte ganske natu rligt den gamle T ids
Idyl forsvinde, dog fulgte saa mange a f den gamle P e
riodes Mænd med over i den nyere, at en væsentlig
D el a f Trad itionerne, baade de gode og mindre gode,
blev bevaret. D e første 5 0 Aar blev der i det hele
taget indført færre Nyheder og Forbed ringer end i de
efterfølgende 10 Aar.