66 / 191
62
T R A A D E N F R A D E N RØ D E GAARD
Pu lten , saa Pengene i Skuffen raslede, »vil D e ,« sagde
han henvendt til det andet Bud , »øjeblikkelig gaa hen
til den Kvægpranger og give ham M arken tilbage!«
D e t tjenstv illige Bud luskede slukøret ind i Budstuen ,
medens den anden fik Marken at levere tilbage. Han
skulde im id lertid passere Bud stu en s Vindue, og ved
H jælp a f Ø jen- og F ingersp rog fik det tilbageværende Bud
givet ham en Meddelelse, som ogsaa blev rig tig t op fattet.
E f t e r en passende T ids Fo rløb kom det udsendte
Bud tilbage. L . forudsatte selvfølgelig, at Pengene var
afleveret, men et P a r T im er senere, efter S lu t, blev
Marken omsat i fire smaa S o rte paa »G laciholm «.
Foruden Trommesalens F o lk var ogsaa A rtisterne
fra de omliggende F o rly ste lse ss ted e r hyppige Kunder
paa Banegaardsstationen .
E n A ften , lid t efter at S tationen var bleven lukket,
blev der flere Gange dundret paa Døren ud til Gangen.
D a vedkommende P e rson paa den anden Side a f Døren
lod til at være i B e sidd else a f baade E n e rg i og U d
holdenhed, sagde Telegrafisten endelig til B u d e t: »Aa,
gaa ud og luk op og se, hvad det er for e t Asen, som
staa r og ham rer paa Døren !«
B ud e t gaar ud og lukker op, og paa Tæ rskelen
staar en bøj, so rtskægget Mand a f et m eget fryg tind
gydende Udseende og iført ru ssisk Kosakun iform med
en vældig K rum sabel ved Siden.
Han tilkendegiver paa Tysk , at han vil have afsendt
et Telegram .