TraadenFraDenRødeGaard

D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F

forkørte sig nærmere om, hvorledes det forholdt sig

dermed. Han erfarede da, de gode Middage skulde fo r-

staas paa den Maade, a t Budene fik tils ta a e t lidt læ n

gere Middagstid, end der efter R eg lem en tet tilkom dem.

F a b e r havde en særegen Maade at støde Ordene ud

paa, naar han talte, hvad der undertiden gjorde det

vanskeligt at fo rstaa ham. D e tte fo rk larer følgende lille

H istorie.

E n Dag kom F a b e r over paa Stationen , gik hen til

F red e rik ssund -A pp a ra tet og bad Ek sp ed ien ten dér b e

sørge en Meddelelse til T e leg ra f bestyreren , da F ab e r

vilde rejse til F rederikssund om Aftenen. Ek sp ed ien ten

besørgede den mundtlig givne Ordre afteleg ra feret, m e

dens F a b e r forlod S tationen .

S en t om A ftenen ankom F a b e r til F rederikssund ,

hvor T e leg ra f besty reren mødte paa Banegaarden og

gjorde Honnør. D a de var kommen ind i Ven tesalens

R estau ran t, spurgte B e sty re ren , om D irek tø ren saa øn

skede de gule Æ r t e r serveret.

»Æ r te r ? Gule Æ r t e r ? ! udbrød F ab e r.

Hvad i A l

verden skal jeg med gule Æ r t e r paa denne T id af

Døgnet? Hvor falder det Dem ind?«

» Jo , Hr. E ta tsraad en har da telegrafisk b e s tilt varme

Æ r te r .«

»D e t er noget Vrøvl! Naa, men kom bare med dem!«

Hvorefter F a b e r med tilsyneladende god Appetit

sp iste de dampende Æ r t e r .

E t P a r Dage senere kom F a b e r a tte r over paa