64 / 191
60
TRAA D EN F R A D E N RØ D E GAARD
D e fik under megen L a tte r sam let B . op, hvo refter
lian paa sin stilfærdige Maade spu rg te: »Var det v ir
kelig saa morsom t?«
D e r var i Bud stu en hverken Gasapparat, K akkelovn
eller lignende Bekvemm eligheder. Som Su rrogat og vel
ogsaa som en stille P ro te s t havde det ene Bud i sin
F r itid lavet en lille K akkelovn a f so rtm alet Pap og
stille t den op i en K rog a f Budstuen .
L . kom saa en Dag ind og fik Øje paa den. I den
T ro , det var en virkelig Kakkelovn , begyndte han at
holde Fo rhø r over, hvorledes den var kommen der, uden
a t han var underrettet derom. Budene kunde a f le t
forstaaelige Grunde ikke rigtig faa nogen Fo rk laring
frem , og L . traad te da nærmere for at b etrag te den
nøjere, samtidig tog han et rask Tag i Kakkelovnsdøren .
E n saa k raftig Behand ling var den ikke ind rettet paa,
hele H istorien væltede, og de nævenyttige, grinende
Bud e fik en Omgang for deres N arrestreger.
D e t Publikum , som kom paa Banegaardsstationen ,
bestod væsentlig a f K reatu rkomm issionæ rer fra den
nærliggende Trommesal. D e forstod sig i R eg len bedre
paa Handel end paa den ædle Skrivekunst, og det kneb
ofte med at tyde deres H ieroglypher. T id t hjalp et af
Budene dem med at nedskrive eller omskrive deres
Telegrammer, og saa hændte det ikke saa sjæ ldent, at
der som T ak fra de velbeslaaede K reatu rhand lere van
kede en F irsk illing til Bud et.
En Dag mødte en a f d’H rr. fra Trommesalen med