TraadenFraDenRødeGaard

D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F

men jeg tro r nok, D e fo rstaa r mig bedre. Nu skal jeg

d iktere.«

Og F a b e r begyndte med en m eget tydelig københavnsk

Udtale a f de franske Ord, saa A sp iran terne om trent

kunde høre, hvorledes de skulde staves.

D e unge M ennesker havde saaledes kun at nedskrive

efter Ud talen , og de velsignede i deres H jæ rte r F a b e r

for H jælpen.

Saa le t gik det dog ikke ved alle F ag en e ; navnlig

var Prøven i Tekn ik fryg tet, naar Ingeniør Hagen under

tiden var Eksam inato r. Han havde Ord for gerne at

ville føre Eksam inanden paa G latis for at undersøge,

om de tekn iske Kund skaber var virkelig solidt funderede.

D a han engang havde r e tte t Spørgsmaal til Kand idaten

om Jo rdp laden s Anbringelse og faaet Svaret, at den

sku lde ligge i Jo rd en , sagde H agen :

»Men kan man

ikke ogsaa anbringe den oppe paa L o fte t? Man lægger

jo sine K o k s saa vel paa L o fte t som i Kæ lderen . K a n

didaten gik i Fæ lden og svarede »jo«.

Ved en anden L ejlighed var Eksam inanden derimod

mere stiv i Pap irerne. Hagen forhørte ham om F o r

bindelsen til et elek trisk B a tte r i. D e r blev svaret k o r

rek t, at den ene Traad skulde sæ ttes til K u l og den

anden til Zink.

Hagen spurgte derpaa, om man nu ikke ligesaa godt

kunde sæ tte begge Traade til Zink.

» J o — h ,« lød Svaret, og Hagens Ansigt røbede alle

rede Dommen, — — »men,« fo rtsa tte Kand idaten,