83 / 191
DEN ELEKTR ISKE TELEGRAF
79
Nattevagten i gamle Dage var ikke som nu et u af
brudt Arbejde, fra man kom, til man gik. I R eg len var
der tre til at udføre T jenesten , men allerede K l. 1 2 - 1
var Korrespondancen med Udlandet og F red e ric ia i
Almindelighed stiln et af. D e to N attevag ter kunde da
trække sig tilbage til et afsidesliggende L oka le for at
sove.
Forinden dette skete, plejede de i en vis Periode,
da Hygiejnen paa Hovedstationen ikke var altfor frem
skreden, at udbrede de forholdsvis hvide U ld tæpper
paa »Kon tro lørbordet«.
D e t v iste sig da altid, at der paa den lysere Bund
fandtes en Mængde smaa mørke P rikk e r (so rte Hu
sa re r).
D e to N attevag ter stod paa hver sin Side a f
B o rd e t, og med en tom Ølflaske som K ø lle knuste de
Vampyrerne, hvorefter de tog deres Tæpper over Sk u l
deren og gik ovenpaa i Sovelokalet.
D e tte sidste var i øverste E tag e , og da der heroppe
var rigeligt med R o tte r, samlede man gerne nogle
B ræ nd estykker ved sin Seng for i paakommende T il
fælde at kunne k a ste en Brændek lods ud og skræmme
Gnaverne, naar de blev for livlige og næsvise.
Muligvis var det med Henblik paa R o tte rn e , at der
engang blev g jort Fo rsøg med Anskaffelse a f Hænge
køjer til Nattevagten .
Fo rsøget faldt ikke saa h e lt tilfred sstillende ud, der
imod faldt Nattevagten ud. D e r hørte nemlig en D e l
Behændighed til at entre op i K ø jen og senere bevare