TraadenFraDenRødeGaard

DEN ELEKTR ISKE TELEGRAF

N attens S tilh ed hvilede over det lille Lokale, der hørtes

ingen andre Lyde end Gassens Syden i Lamperne og

Apparatets D ikken . P ludselig syntes det Eksp ed ien ten ,

som kom der en L yd til, der ikke før havde været.

D e t lød som langsomme, slæbende Sk rid t inde fra den

store Sal. Sk rid tene kom nærmere og nærmere, E k s

pedienten blev lidt uhyggelig til Mode.

Im id lertid

fo rtsa tte han A rbejdet med B e r lin ; men lige med et

mærkede han bag sig den ene Skydedør næsten lyd løst

glide til S id e , rædselslagen fo ’r han op, og foran ham

stod en Sk ikkelse i en forholdsvis hvid Sk jo rte .

Spændingen udløstes i det samme, det var Molboen,

som agerede Genganger. Med lukkede Øjne stod han

og ly ttede opmærksomt til Apparatets D ikken . F o r

sigtig fik Eksp ed ien ten Søvngængeren vækket og ført

tilbage til hans Sovested .

I et senere Supp lement til N a ttev ag ts-In stru k sen

hedder d et: »Naar der om N atten ringes a f Publikum ,

vil Væg teren lukke Gadedøren op og samtidig ringe

paa en K lokk e til Avertissem en t for S tationens N a tte

vagt, a f hvilke en Funk tionæ r begiver sig til Ind leve

ringslokalet.

Hvis der im idlertid ingen maatte .møde for at ind

levere Telegram , eller hvis en m istænkelig L a rm m aatte

opstaa ved Gadedøren, eller hvis der gentagende og

stæ rk t m aatte blive ringet paa den nævnte K lokk e, maa

Nattevagtens Personale (form entlig in p leno !) begive

sig ud paa Gangen for at se , hvad der er paa Fæ rde