94 / 191
90
TRAADEN FRA DEN RØDE GAÅRD
Han havde taget en god Mundfuld Røg for at udlade
den igen i smaa usynlige P o rtion er, da han i det samme
fik Øje paa D irek toren , som han ikke havde lagt Mæ rke
til stod i Nærheden.
Han turde selvfølgelig ikke nu puste Røgen ud,
men behold t den i Munden i Haab om, a t D irek tø ren
vilde passere forbi ham, saa han derefter kunde slippe
Dampen ud.
Om D irek tøren nu havde bemæ rket A ackersbergs
Manøvrer, eller det b lo t var tilfæ ld igt, nok er det, han
træder hen til A. og tilta le r ham.
»Naa A ., hvorledes gaar det her?«
A. stod rød i Hovedet og med oppustede K ind e r som
en Hornblæser i Funk tion uden at mæle et Ord.
D irek tø ren gentager Spørgsmaalet, og endelig revner
B allonen , medens samtidig en blaa Havannasky stiger
op mod L o fte t, idet A. forfjam sket besvarer D irek tørens
Spørgsmaal.
A t D irek tøren ikke gjorde nogen Bemæ rkn ing om
Tobaksrøgen, kunde tyde paa, han med F o rsæ t havde
stra ffet A. ved a t bringe ham i K n ib e med sit Spø rgs
maal paa det ubelejlige Tidspunkt.
Sine M aaltider sp iste man ved Apparaterne og til
den Tid, man selv bestem te. L ille -P e t e r gik rundt til
hver enkelt E k sp ed ien t, som paa en L is te noterede,
hvad han ønskede købt a f S p is e - eller D rikkevarer.