98 / 191
94
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
V III.
JULEKAGE OG KRISTENDOM. — SAKSEN SOM LINIEFORSTYRRER. —
NAAR DER MELDTES RRAND. — OPRØR MOD MELLEMVAGTEN. —
TELEGRAFISTENS VIRKSOMHED UDENFOR TJENESTEN. — EN PRO
FESSOR OG EN DIGTER. — BOGAUKTION. — HVAD SARDINDAASEN
GEMTE.
E n Modsætning til den om talte »Pæ re« var Schm id t,
»Dragør Schm id t«, som han kaldtes efter sit B o s ted .
Hans R e lig iø site t var uden Tvivl ægte nok,
0111
end
de unge stod uforstaaende overfor den Maade, hvorpaa
han lagde den for Dagen.
Han mødte
0111
Morgenen e t K v a rte rstid før U h r s til-
lingen og T jene sten s Begyndelse. Med opslaaet S a lm e
bog; i Haanden tog han P lad s ved S ta tionen s K ro n o -
o
O
m eter og sang med høj R ø s t en Morgensalme uanfægtet
af, hvad der foregik omkring ham.
E
11
Ju lem orgen , da Schm id t ikke havde T jene ste,
tænk te han paa sine tjenstgørende K o lleg er ved at
sende dem en stor, lækker
J u le k a g e .
P a a et medfølgende V is itk o rt var der sk reve t: »T il
den kristelige H oved telegrafstation«.
B u d e t havde alligevel fundet Ad ressaten og afleveret
Ju lekagen paa S tationen , hvor ogsaa de ugudelige fik
deres P a r t a f K agen . P aa den anden Side a f V is it
k o rte t var p a a try k t: Schm id t, Telegrafist og K risten .