102 / 191
98
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
at Middagen skulde udsæ ttes til K l. lienad
7
A ften ;
men den Gang betragtede man det som en ukrænkelig
R e t for P ersona let, at det efter gammel Sk ik kunde faa
M iddagssp ise m idt paa Dagen og faa den i H jemmet.
D en Retfæ rd ighed skal dog ydes D irek tø r Iløn cke,
at han ikke var uimodtagelig for gode Grunde og ikke
hold t s te jlt paa sin én Gang trufne B e stemm e lse . A lle
rede efter knap to Maaneders Fo rløb foretog han et
ordnet T ilbagetog og ophævede Mellemvagten, idet han
i en Sk rivelse desangaaende bl. a. ud ta lte : »
denne
Ordning synes at støde paa Vanskeligheder, saa at man
ikke opnaar de deraf ventede Fo rd e le — — «.
Baad e de private B ie rhverv og Middagsmaden i god
borgerlig T id var reddet for denne Gang.
D e t var nu ikke uden Grund, at K on tro lø r Lund tog
saa k ra ftig t til Genmæle for sit Personale. D e r fandtes
mange, som udenfor deres T jen e ste tid havde Dagen
b esa t med andet Arbejde for at supplere den knebne
Løn , der hverken var til at leve eller dø af. D e r var
paa et v ist T idspunk t 4 Telegrafister, som blev uddan
n et til R igsdagsstenografer, og alle bestod Prøven. D e
3 a f dem B rey en , Jo h . Ørnfeldt og Sch ilder blev an
sa tte som R igsdagsstenografer, den fjerde, 0 . Henri ch -
sen , ønskede ikke An sæ ttelse. Foruden de 3 S ten o
grafer var der yderligere kny tte t endnu 2 Telegrafister
til R igsdagen, nemlig N ikolajsen, der var K a sse re r, og
Askov, som var A ssisten t i Bu reau e t og en Slags
Sek re tæ r for Finansudvalget. Saaledes havde T e leg ra f