![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0018.jpg)
INDLEDNING
»Det land kan prise sig lykkeligt, der ikke har nogen historie«, lyder et gammelt
ordsprog, men mon sandheden ikke snarere er den, at »intet land er lykkeligt,
uden det har en historie«. Dette at have en historisk baggrund gælder også »Det
Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab«, som ikke
ville være det samme uden sin traditionsrige fortid. 1 1984 fejrede det sit 650 års
jubilæum, men er utvivlsomt ældre. Som »Danske Kompagni« er det første gang
omtalt i Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443, men dets oprindelse fortaber
sig ikke desto mindre i et længst forsvundet Skt. Knuds- eller Skt. Eriks Gilde.
Det ældst kendte medlem af »Danske Kompagni« er nævnt i den middelalder
lige broderbog ca. 1334. Det er ridderen hr. Johan Karlsson, men kort efter om
tales en Bertel Thytebergh, der skal være blevet optaget før 1338. Af »Danske
Kompagni« skulle også de tyske købmænd, der var borgere i København, være
medlem, efter at »Det tyske Kompagni« den 30. september 1476 var blevet for
budt1), men alligevel må det fortsat have eksisteret, for den 18. august 1526 tilla
des det byens ugifte, tyske købmænd, der ikke var borgere i København, atvære
medlem af det2).
Dets nuværende navn »Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab« fore
kommer første gang i en kgl. anordning, underskrevet af Christian VII den 27.
november 1776 vedrørende indskriften på dets segl3), medens »Danske Broder
skab« sikkert blot er en henvisning til dets fortid som »Danske Kompagni«. Det
kaldtes også »Hellig Trefoldigheds Laug« - en benævnelse, der forekommer
første gang 1542, men som general H. U. Ramsing i sit store tre binds værk om
København i middelalderen4) har påvist, havde kompagniet ingen tilknytning til
et Hellig Trefoldigheds alter. Men hvad Skydeselskabets oprindelse end er, så
har det ihvert fald forstået gennem de mange århundreder at bevare sin anseelse
og betydning, ligesom dets ældgamle traditioner har overlevet både krig og pest,
ikke at forglemme de to store bybrande 1728 og 1795 og bombardementet 1807
samt i vor egen tid besættelsens fem forbandede år.
Upåvirket af seklernes gang er det gamle selskab naturligvis heller ikke forble
vet, og ikke mindst har de sidste menneskealdre sat deres spor, men dog således
at det ved sit 650-års jubilæum stadig på en smuk og værdig måde på een gang
forener fortidens traditioner med nutidens væremåde.