21 / 299
ringsjubilæum, og det var også det mindeværdige år, hvor Københavns magi
strat ophævede forbudet mod, at hospitalssygeplejersker giftede sig, men idyl
len var ikke fuldkommen, for med livet som indsats demonstrerede en arbejds
løs i 1937 ved at klatre op og anbringe en rød fane på Rådhustårnets vejrhane.
For det københavnske borgerskab var det samme år en stor sorg, at Dagmarte-
atret på hjørnet af nuværende FL C. Andersens Boulevard og Jernbanegade på
grund af brandfare blev nedrevet. Men i stedet begejstredes ungdommen aften
efter aften af det første kinoorgel i Palladium-biografen, medens indvielsen af
det ny Nationalmuseum den 20. maj 1938 betragtedes som en betydningsfuld
national begivenhed. Dette år afsløredes også i haven ved Charlottenlund Slot et
mindesmærke for Frederik VIII og dronning Louise, udført af billedhuggeren
Rikard Magnussen til erindring om, at slottet var deres sommerbolig fra 1869 til
dronningens død i 1926.
Besættelsestidens uhygge trængte naturligvis også ind bag Skydeselskabets
mure, men næsten på trods af tilstandene mødtes brødrene så vidt gørligt regel
mæssigt i deres gamle bygning på Vesterbro, der under folkestrejken i somme
ren 1944 blev vidne til modstanden i Istedgade, som »aldrig overgav sig«.
For brødrene som for alle andre kom den 5. maj 1945 som en lykkelig be
frielse for det tyngende åg, der gennem de fem år havde hvilet på dem, men med
generalløtnant Erik With som formand siden 1939 var der under hele besættel
sen i »Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab« »al
tid blevet talt dansk«, for med en let omskrivning at benytte H jort Lorenzens
ord i stænderforsamlingen i Slesvig 18425).
Men de glade maj-dage varede ikke ved. Den 20. april 1947 afgik Christian X
ved døden, og i hvor høj en grad han under besættelsen havde vundet sit folks
hengivenhed viser, at hans båre i Slotskirken, hvor han inden begravelsen lå på
castrum doloris, passeredes af ca. 120.000 mennesker, der på den måde ønskede
at udtrykke deres sorg over hans bortgang.
Efterkrigstidens vanskeligheder gjorde sig imidlertid i disse år gældende. Va
reknaphed, arbejdsløshed og faldende priser på vore landbrugsprodukter i for
bindelse med prisstigninger på hjemmemarkedet og valutavanskeligheder skær
pede rationeringerne. Det første valg efter befrielsen i oktober 1945 havde der
for først og fremmest drejet sig om økonomiske og sociale spørgsmål. Befriel
sesregeringen afløstes af et venstreministerium under ledelse af Knud Kristen
sen, og langsomt normaliseredes forholdene. Som et resultat af flere tilførsler og
en forbedring af betalingsbalancen lempedes efterhånden rationeringerne.
Som medlem af Forenede Nationer tilsluttede Danmark sig i 1949 Atlantpag
ten, og ved en grundlovsændring, som Frederik IX underskrev 5. juni 1953, af
skaffedes ikke blot Landstinget og valgretten nedsattes til 23 år, men desuden
ophørte Grønland at være »koloni« og ligestilledes med det øvrige land. Ligeså
vigtigt var det, at tronfølgerloven ændredes, således at kvinder nu også fik arve
ret til tronen med den indskrænkning, at søn altid skulle gå forud for datter. I
20