ret ringgade, der ville medføre, at en ende af Skydehuset og husrækken i Absa-
lonsgade langs haven ville blive nedrevet og en del af denne eksproprieret, hvor
efter skydning sikkert ville blive forbudt. Da desuden Sølyst, som Miillertz ud
trykte det, kunne fås til en favørpris, blev købet eenstemmigt vedtaget.
Den gamle hovedbygning på Vesterbro skulle dog fortsat anvendes til vinter
sammenkomsterne, og man overvejede endog at indlægge fjernvarme. Baghaven
så man gerne solgt, og på et bestyrelsesmøde i december 1947 mente man, at den
ved salg til kommunen ville kunne indbringe 950.000 kr., idet hele grunden på
Vesterbro var vurderet til 1.005.000 kr., men overfor overborgmesteren skulle
Miillertz imidlertid forlange 975.000 kr. - så var der lidt at slå af på!
Sølyst, som havde stået ubeboet i nogle år, var derfor efterhånden blevet no
get forfaldent, og straks efter købet blev der ofret omkring 15.000 kr. på repara
tioner og omkring 11.000 kr. på udbedring af kloakerne, der skal have været helt
ødelagte. løvrigt overtog man ved købet to lysekroner, en mindre lampe og sil
kegardiner for ialt 20.000 kr. Nogle måneder senere besluttedes det, at grunden
skulle afrundes ved yderligere køb af fem parceller for ca. 258.000 kr., således at
købesummen herefter ville beløbe sig til ca. 708.000 kr.
Da Sølyst ikke uden videre kunne tages i brug af Skydeselskabet, blev det
overdraget br., arkitekt Robert Hansen at udarbejde planerne til de foran
dringer og tilbygninger, der nødvendigvis måtte foretages uden at gå stedets at
mosfære og traditioner for nær. Ved en frokost på Sølyst den 22. juni 1948 blev
hans forslag tiltrådt, og prins Harald, der detog i den, takkede br. Mogens Miil-
lertz for hans store arbejde med Sølysts erhvervelse, og Miillertz mindedes
Ernst Schimmelmann, »vor broder«, der skabte ejendommens berømmelse og
udbragte en skål for Skydeselskabet, hvorefter »glasset knustes på traditionel
vis«. Derefter forelagdes et overslag over de udgifter, der måtte regnes med til
ombygningerne. Af praktiske grunde vedtoges det straks at gå i gang med ho
vedbygningen og de to pavilloner, som det var tanken hver at indrette med to
lejligheder, som hurtigst muligt skulle udlejes, ligesom man også gerne snarest
imødeså en forpagtningsafgift af selskabslokalerne. I gartnerboligen skulle end
videre indrettes to lejligheder og seks værelser til personalet, sandsynligvis til
yngre ugifte tjenere, der også på Vesterbro havde boet pa Skydebanen. Opførei
sen af en påtænkt skydepavillon blev derimod udsat, da den ville koste ca. 30.000
kr. at bygge. I stedet besluttedes det, at skydningen (som nu) skulle foregå fra
pergolaen mod øst.
På Vesterbro kunne man derefter med overretssagfører Poul Torp (1875-
1947) synge:
»Bøssen stillet nu er på plads,
de kamplystne skytter sig hvile;
Skytterne hilses ved hroderglas
med tak fo r det skud, der lykken os lod tilsmile«.
53




