59 / 299
rigt mindesmærke efter tegning af maleren N . A. Abildgaard og forsynet med et
smukt digt af C. H. Pram:
Emilie
her vankede du engang
ach forlængst ey meer
helligt er det sted du yndede
uskyldighed himlens uskyldighed
opfylde hjertet ved dit navn
og hvo som har elsket
nævne det med tårer
To år efter hendes død ægtede Schimmelmann oberstløjtnant Carl Rudolf
Schubarts datter Charlotte, der kom til at nære den samme hengivenhed for Sø
lyst som Emilie: »Vor bolig ved Sundet er yndig - skrev hun til den tyske digter
Schillers hustru - De skønneste bøgeskove omgive på landsiden vore blom
strende enge, medens havet lige overfor den svenske kyst omkranser os på den
anden side. I stille aftener ankrer tæt ved os sejlere fra alle verdens egne, ja selv
fregatter og krigsskibe. Med et eneste blik fra vor høj vidt ud over Sundet ser
man ofte hundreder af skibsmaster og hvide sejl. Indesluttet af fiskerlandsbyer
kan vi ligeledes iagttage de små flinke fiskerbåde, der ro omkring i bugten på
fangst . . .«. Og senere hedder det: »En yndig bæk forfrisker parken, og dens
rislen blander sig med havets legende bølger, idet den, bugtende sig gennem
enge, flyder ud i Øresund«24).
Hjemmet blev et samlingssted for statsmænd og diplomater, for handelens og
industriens ledende mænd, for digtere, kunstnere og videnskabsmænd. Jævnligt
omgikkes de A. P. Bernstorff, og Charlotte Schimmelmann har fortalt, at der
mellem ham og Ernst Schimmelmann var »en samstemning i ideer, principer
og følelser . . .«. De to familier - på Bernstorff Slot ved Jægersborg og på Sølyst
- stod således på en meget venskabelig fod med hinanden, og det var også et ud
tryk for deres venskab, at de sammen med Chr. Ditlev Reventlow, som de begge
satte meget højt, i fællesskab til minde om bondestandens frigørelse i hjørnerne
af en ligesidet trekant i parken ved Sølyst plantede tre træer, såkaldte »friheds
træer«25).
På grund af sin fordomsfrihed, sin begavelse og dannelse var Schimmelmann
hjemmets selvfølgelige midtpunkt, og Oehlenschlåger, som var en velset gæst i
huset, har i et digt givet udtryk for de varme følelser, han omfattedes med:
Længe vel vi vente ville,
fo r igjen til ædles gammen,
slige stjerner funkle sammen.
Statsminister, digter, tænker,
fr i fo r alle fordums lænker.
58