![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
Sølyst, ville føre for vidt. Mange af dem er nu glemte, men i begyndelsen af for
rige århundrede havde deres navne klang. Enkelte, der har sat sig et varigt min
de, skal dog fremhæves. Det var foruden Baggesen og Oehlenschlåger, digteren
Schack Staffeldt, Kamma og Knud Lyne Rahbek, H. C. Ørsted og botanikeren
I. F. Schouw. Mange af disse var dengang unge mennesker, som her vandt deres
første selskabelige sporer. Velsete gæster var også en række franske adelige emi
granter, der var flygtet fra revolutionens rædsler, og fremmede diplomater.
Ernst og Charlotte Schimmelmanns »salon« var derfor »som en tryllelygte, i
hvilken billed følger på billed i broget blanding«, er det blevet sagt. Og da der
kun var ret indskrænket plads på Sølyst til de mange gæster, som færdedes her
om sommeren, erhvervede Schimmelmann allerede i 1783 Christiansholm for at
benytte det som »gæstehus«. Blandt dem, der nød godt heraf, var Oehlenschlå
ger, som bl.a. efter sit bryllup i Gentofte Kirke den 17. maj 1810 med Christiane
Heger tilbragte hele den følgende sommer herude.
Trods tidernes ugunst efter 1807 vedblev Schimmelmann om sommeren at
føre stort hus på Sølyst, og han fortsatte hermed også efter Charlottes død
181626), skønt han i disse år led så store pengetab, at der endog i 1818 var tale om,
at han måtte skille sig af med »sit skønne Sølyst, der ganske er hans hænders
værk«. Den 9. februar 1831 afgik han selv ved døden, og i maj samme år blev
Christiansholm solgt, men først efter i nogle år at have tilhørt en slægtning, ba
ronesse Adelaide Løwenstern f. Schimmelmann, blev Sølyst i 1840 erhvervet af
storkøbmanden, agent, senere etatsråd Theodor Suhr (1792-1858)27), og dermed
indledtes den historiske ejendoms anden glansperiode.
Suhr ville oprindelig have været teolog, men som ung livsglad student blev
han efter sin faders død 1815 nødsaget til at indtræde i ledelsen af det store han
delshus I. P. Suhr & Søn, der i årene efter statsbankerotten 1813 økonomisk var
i tilbagegang. Ved flid og nøjsomhed lykkedes det ham imidlertid sammen med
en broder, der dog i 1836 afgik ved døden, atter at få det bragt på fode, men ar
bejdet hermed forvandlede ham til en hård og kynisk forretningsmand. »Man
den med de kolde fingre« er han blevet kaldt, og det gik naturligvis også ud over
hans forhold til hustruen Caroline Falch (1790-1856), med hvem han allerede
var blevet gift i 1816. For at give hende en smule glæde efter en nys overstået
svær sygdom købte han derfor, efter en vens tilskyndelse, i 1840 Sølyst.
I årenes løb var Schimmelmanns gamle ejendom blevet noget forfalden og
trængte hårdt til en istandsættelse. Til at lede denne antog han arkitekten G. F.
Hetsch, der udvendig gav den gamle hovedbygning den skikkelse, den endnu
har, idet han erstattede den brede kvist med den nuværende på tre fag, der kro
nes af en trekantsgavl, og udskiftede det oprindelige tag af strå med et af skifer
og opførte de to sidefløje mod nord og syd. Indvendig synes husets plan der
imod stadig i store træk at have genspejlet dets indretning på Schimmelmanns
tid, som det fremgår af en opmåling fra 1905. Midt i huset ligger ligesom nu en
forstue og havesal i forlængelse af hinanden, på hver side flankeret af mindre væ-
60