184 / 425
170
KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN
Ved den her om handlede periodes begyndelse (fra sko leåret 1939 /40 )
tråd te den af kommunalbestyrelsen i 1938 stadfæ stede
skoleplan og under
visningsplan i kraft.
V ed denne p lan blev den eksam ensfri mellem skole (FM-
klasserne) op rettet til afløsning af de hidtidige
6
. -
8
. klasser, dog således, at der
tilføjedes en ny klasse fra 1940 /41 : 4. FM -klasse.
Bevæggrunden til oprettelsen af den eksam ensfri mellem skole v ar bl. a.
at bremse den stærke tilstrøm ning til eksam ensm ellem skolen af bø rn , der
egentlig ikke h a r evner til a t gennem føre denne skoleuddannelse, eller af børn,
for hvem en mere p rak tisk uddannelse h a r stø rre betydning. I FM -skolen
lægges der derfor større vægt end i EM -skolen p å de m anuelle fag og på
legemsøvelser, bl. a. ved en udvidelse af gymnastik- og sløjdundervisningen og
ved i 4. FM -klasse at indføre undervisning i m askinskrivning og bogholderi.
Desuden er emneundervisningen sidestillet m ed fagundervisningen, således at
den pågæ ldende læ rer eller læ rerinde selv k a n vælge, hvilken undervisnings
form vedkomm ende vil anvende. I FM -skolen lægges der i det hele tag et vægt
på at finde arbejdsform er, der k an opildne bø rnenes interesse i skolearbejdet
og udvikle deres evner til selvstændig tænken og handlen.
Op rettelsen af FM -skolen bidrog dog ikke til at form indske tilgangen til
eksamensmellem skolen. Ind til 1945 udgjorde an tallet af elever i 1. eksam ens
mellemskoleklasse (1. EM ) om k ring Vs af eleverne i 1. FM - og 1. EM -
klasserne tilsammen, og deres andel er siden steget og udgjorde i årene
19 5 0 -1 9 5 5 mellem 41 og 49 pct. I samme tidsrum h a r frafald sp rocen ten i
eksamensmellem skolen også vist en stigende tendens, således at kun 75 pct.
af de bø rn , der begynder i 1. EM , endnu findes i 4. EM .
Skoleplanen og undervisningsplanen af 1938 gjald t under krigen, id et dog
de vanskelige forhold, som den københavnske skole m åtte arbejde under, især
i krigens sidste år og det første fredsår, nødvendigvis m åtte m edføre in d
skrænkninger i skolegangen og i lære- og læsestoffet.
Folkeskoleloven af 1937 indeholder regler om, a t der no rm alt skal fo re
tages en revision af skoleplan og undervisn ingsplan hv ert
10
. år, dog a t den
første revision af planerne skulle finde sted i 1943. Im id lertid blev der af det
socialdemokratiske flertal i skoled irek tionen frem sat en række ændrings
forslag af så gennemgribende k a rak ter, at en udvalgsbehand ling in d en for
skoledirektionen blev nødvendig. P å grundlag af dette udvalgs indstilling stad
fæstede kommunalbestyrelsen i 1945 en ny sko lep lan og undervisningsplan,
hvis ik rafttræden blev fastsat til den 1. april 1946.
E fter
skoleplanen af 1945
indføres der fæ llesundervisning for drenge og
piger, og den gennemsnitlige klassekvotient i grundskolen nedsættes.
Fælles
undervisningen
skal efterh ånden gennem føres p å de skoler, hvor lokale
forholdene tillader det, uden at der derved bliver flere klasser m ed delt un d e r
visning eller efterm iddagsundervisning. D et k an i denne forbindelse nævnes,
at der nu er ind fø rt fæ llesundervisning p å de fleste skoler; ved udgangen af
1955 havde 1281 af ialt 3210 klasser fæ llesundervisning.