![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN
167
De største vanskeligheder for skolevæsenet opstod i fo rå re t 1945 i fo r
bindelse m ed beslaglæggelse af skolerne til indkvartering af de tyske flygtninge.
F ra 12. m arts til 1. ap ril 1945 blev således 53 skoler beslaglagt, hovedsagelig
til indkvartering af tyske flygtninge, m en enkelte dog til lazaretter. V ed begyn
delsen af sko leåret 1945 /46 (1. april 1945) var der kun 19 skolebygninger til
rådighed for skolevæsenet, og disse blev p å to nær taget i brug en m åned efter
af frihedskæmpere, politi, den danske brigade fra Sverige, englændere m. fl.
Københavns skolevæsen stod herefter p rak tisk taget uden egne lokaler. I slut
ningen af maj begyndte røm n ingen af skolerne m ed 7 skoler, i juni, juli og
august blev yderligere 29 skoler rømm et, m en derefter gik det ret langsom t
med rømningen, således at der endnu ved udgangen af 1945 var 19 skoler
beslaglagt. D en sidste af disse - B ispebjerg skole - blev først rømm et af
politiet i august 1946.
Hvorledes k lared e skolevæsenet sig nu under disse beslaglæggelser? Så
længe det »kun« var de førstnævnte 5 skoler (med 215 undervisningslokaler),
det drejede sig om, k larede m an sig ved overflytning af elever fra disse skoler
til naboskoler, skolepavilloner eller til lejede lokaler bl. a. i F redericiagade og
undgik p å denne m åde væsentlige indskrænkninger i skolegangen. Derimod
skabte den store beslaglæggelsesbølge i fo råret 1945 en katastro fal situation
for et i forvejen lokalemæssig set dårligt stillet skolevæsen. M en det lykkedes
dog i løbet af et p a r uger at skaffe bø rnene nogenlunde no rm al »skolegang«
igen. Ved et enestående sam arbejde mellem skolevæsen, foræ ldreråd, presse og
private lykkedes det at skaffe lokaler til undervisning. D et drejede sig her om
menighedslokaler, k ryp ter, forenings- og forsam lingslokaler, frokoststuer på
fabrikker og p rivate daglig- og spisestuer. Ved kap itulationen i maj 1945, hvor
de resterende skoler p å næ r
2
blev beslaglagt, blev nye menighedslokaler og
foreningslokaler frem skaffet. E ndog kolonihavehuse og kæ ldre blev taget i
brug. Disse lokaler svarede vel ikke til skolehygiejnens fordringer 'og und er
visningen ikke til skolelovens krav, m en det lykkedes dog på denne m åde at
undgå længere tids afbrydelse i skolegangen.
Skolebygningerne led føleligt under beslaglæggelserne. De værst m ed
tagne af skolerne var ifølge skolevæsenets årsberetning ejendommeligt nok
dem, der var beslaglagt af frihedskæmpere og C .B .’ere, især de skoler, hvor
rent politiske g rupper ho ld t til.
Til de her nævnte forstyrrelser i skolens liv m å føjes det stigende antal
tyverier af børnenes overtøj, håndarbejdsm ateriale m. m ., især efter politiets
internering.
Foræ ldrerådsvalgene blev endvidere udsat fra 1941 til 1943.
Forstyrrelserne m edførte betydelige indskrænkninger i undervisningen og
en som følge heraf foretagen nedskæ ring af eksamenspensa, og årsprøven
m åtte aflyses i 1944 /45 .
Um iddelbart efter krigen lykkedes det trods den stadig vanskelige
brændselssituation at genoptage skolebadningen og lade de andre restriktioner
12
*