2 66
DEN SOCIALE FORSORG
i bygning F. Denne bygning blev efter ombygning taget i brug i februar 1952,
og man fortsatte derefter med at indrette eneværelser i bygning B, hvilket
arbejde blev afsluttet i maj 1953. I bygningerne F og
B
er indrettet eneværel
ser til henholdsvis 78 mænd og 77 kvinder, og udgifterne ved ombygningen
incl. montering har været henholdsvis 722.500 kr. og 798.400 kr.
I januar 1954 fortsattes med ombygning af bygning E, der er blevet indret
tet med værelser til 29 ægtepar, der har 2 værelser hver, samt 19 eneværelser.
Ombygningen af denne bygning incl. montering har andraget ca. 840.000 kr.
I efteråret 1956 blev ombygningen af bygning D påbegyndt, og for tiden
udarbejdes der projekt til opførelse af 2 nye bygninger, som dels skal inde
holde plejepladser, dels skal indeholde laboratorier, behandlingsafdelinger m.v.
Når udvidelse og ombygning er tilendebragt, vil der i De gamles By være
plads til ca. 1.825 personer.
Medens man tidligere i De gamles By kun i ringe omfang beskæftigede de
gamle ved f. eks. havearbejde, kartoffelskrælning o. lign., for hvilket de fik
udbetalt arbejdsdusører, tog man i 1951 spørgsmålet om beskæftigelse og op
træning af de gamle op, og siden 1. januar 1951 er der anvendt beskæftigelses
terapeuter for såvel raske beboere som for patienter på sygeafdelingerne.
Arbejdet blev i begyndelsen ledet af én terapeut, men fra 1954 har der været
ansat 3 beskæftigelsesterapeuter, som nu daglig beskæftiger ca. 50 beboere på
raskafdelinger og 135 patienter på sygeafdelinger.
Foruden at være en beskæftigelsesforanstaltning er arbejdsterapien et led i
genoptræningen af delvis invaliderede personer.
Dels som følge af en almindelig forøgelse af befolkningstallet, men i endnu
højere grad fordi lægevidenskabens udvikling har bevirket, at flere mennesker
bliver gamle, har der i de senere år været et stigende behov for plejepladser til
gamle. Det har derfor været vanskeligt at skaffe tilstrækkelige pladser i de be
stående kommunale alderdomshjem, De gamles By og Helene Michaelsens
hjem, hvorfor man i mange tilfælde har ydet støtte til anbringelse på private
plejehjem.
Man har samtidig søgt at forøge antallet af kommunale plejepladser, og i
1953 blev hospitalsvæsenets tidligere tuberkuloseplejehjem »Gyvelholm« ind
rettet som filial af De gamles By’s sygeafdeling med plads til 26 kvindelige
patienter.
Københavns kommunes boliger for rentemodtagere m.
v.
I årene 1940 til 1952 har Københavns kommune opført 9 komplekser
med boliger for aldersrentemodtagere med 4.390 lejligheder, hvorefter der ialt
var opført 11 komplekser med 5.240 boliger, heraf 1.142 for ægtepar og
4.098 for enlige. Der er i denne periode i forhold til tidligere bygget forholds
vis flere boliger for enlige, således at lejlighedernes fordeling nærmer sig til
fordelingen mellem ægtepar og enlige, der oppebærer rente.