262
DEN SOCIALE FORSORG
Medens der under krigen nærmest fremkom en stigning i dødsfaldene, har
der siden været et endog meget stærkt fald i dødeligheden.
Indtil 1946 henhørte børneværnet under socialdirektoratet, men herefter
blev kontoret udskilt som et selvstændigt direktorat.
R a b a tm æ r k e r .
I en årrække havde der indtil 1. juli 1946 til trængende i kommunen været
udleveret rabatmærker til indkøb af levnedsmidler (kød, flæsk, fisk, fjerkræ,
sødmælk og smør), og lovgivningen om hjælp til indkøb af sådanne varer
havde fra januar 1942 fastsat, at 5 pct. af det beløb, som af staten stilledes
til kommunens rådighed til rabatmærker til indkøb af sødmælk, skulle anven
des til trængende gravide kvinder. Ydelse af denne mælkehjælp skete i Køben
havns kommune gennem mødrehjælpsinstitutionen.
Efter ophævelsen af den nævnte lovgivning om rabatmærker er ydelse af
hjælp til gravide kvinder fortsat i henhold til lov om mælkehjælp af 4. juli
1946. Medens lovgivningen om rabatmærker forudsatte, at mælkehjælp kun
blev ydet til trængende, fastsætter den nye lov, at hjælp kan ydes alle gravide
kvinder eller kvinder med spæde børn, der opfylder de økonomiske betingelser
for at være medlem af en statsanerkendt sygekasse.
Motiveringen for denne ændring var, at mælk for gravide kvinder og
spæde børn er et særdeles vigtigt næringsmiddel, men denne udvidelse af
kredsen af personer, der nyder godt af sociale love, er karakteristisk for de
senere års udvikling, og man kan her nævne huslejetilskud til børnerige fami
lier og til invalider og ikke mindst lovgivningen om husmoderafløsning.
H u sm o d e ra flø sn in g e n .
Danske kvinders samfundstjeneste af 1940 havde som beskæftigelses
foranstaltning etableret husmoderafløsning til sygdomsramte hjem i nogle år
op til 1949. Virksomheden blev drevet med tilskud fra stat og kommune.
Børneværnet havde endvidere i tilfælde, hvor der på grund af en moders
indlæggelse på hospital blev tale om anbringelse af børn på optagelseshjem,
ydet hjælp i hjemmene.
I 1946 blev der på arbejds- og socialministeriets foranledning nedsat et
udvalg til at undersøge de spørgsmål, der var forbundet med indpasning af en
husmoderafløsningsinstitution i den sociale forsorg. Dette udvalg afgav be
tænkning i 1947, og i 1949 blev der ved lov givet kommunerne ret til at yde
husmoderafløsning. Loven gav adgang til i tilfælde af sygdom, rekonvalescens
eller fødsel at yde husmoderafløsning i normalt 14 dage.
Københavns kommune indførte straks husmoderafløsning, hvorved Sam
fundstjenesten af 1940’s virksomhed på dette område ophørte, ligesom børne
værnets ydelse af hjælp i hjemmet gik væsentlig ned. Den daglige administra